- Project Runeberg -  Mit liv og levned /
27

(1898) Author: Johannes Henrik Tauber Fibiger With: Karl Gjellerup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

som dengang blev aabnede, skulde siden blive bedre
ordnede. Selvfølgelig begyndte det med Dæmring og endte
med klarere Syner, men disse Stadier lader sig nu ikke
udskille. Jeg tager derfor de forskjellige Sider af min
Udvikling under eet, hvad Tiden angaar, og lader dem kun
følge i Række for bedre at kunne betragte dem hver
for sig.

Mine Forældre var begge aldeles afgjort Aandens
Folk; det faldt dem vistnok aldrig ind, at deres Børn
muligvis ogsaa kunde være blevet til noget i praktiske
Stillinger. At lære, hvad et Menneske paa Aandsdannelsens
høieste Trin har fornødent, lige fra den klassiske Fortids
Storværker til det nyeste Vers, fra de ypperste
Kunstværker til Bøgernes smaa Billeder, og gjennem Naturens
daglige Fænomener til dens evige Aand, det og intet
mindre var Opgaven. Der maatte intet slaas af derpaa,
og havde de end kun smaa Midler, de havde store i deres
egen Aand; og hvad Bekostning angaaer, tog de hellere
fra sig selv, for at bringe deres Børn frem paa den ideelle
Bane. Heller ikke kan jeg mindes, at jeg selv i noget
Øieblik, end ikke i det mismodigste, har havt ringeste
Tvivl om, at dette var min Vei for Livet.

Saa gik alt med Liv og Lyst, som det var os i
Kjødet baaret. Der blev aldrig anvendt Straffe, næppe
nok Tvang. Kun naar vi Drenge var-altfor uartige, kunde
Moder øse os over med en skarp Formaningstale, en
sjelden Gang ogsaa gjøre et ikke videre skrapt Forsøg paa
at slaa løs paa os. Vi havde derom den Historie, at min
Broder Christian paa sin troskyldige Maade havde i al
Alvor sagt: Moder skulde rigtig tage en Kjep saa tyk

som en Arm og hugge os Unger. For han var det flittige
og samvittighedsfulde Element, jeg det letsindige og dovne.
Og sloges vi, var det ufeilbarlig min Skyld.

Faders Strenghed gik ikke engang saa vidt. Det var
ham umuligt at see vore Unoder fra anden end den
naturlige og morsomme Side. Naar jeg intet gad bestille af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:15:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fjmitliv/0041.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free