Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Foraaret og Sommeren igjennem syslede hun med
Haveurter og Blomster, og hun havde to Haver under sin
Varetægt, en ved vor Bolig, og en større ved Skolen. Det
var det Arbeide, jeg var mest oplagt til at hjælpe hende
med. Om Efteraaret blev der slagtet i det Store til Aarets
Forsyning, og Hovedsagen var Grisen, vor fælles Ven, som
vi i dens korte Liv daglig besøgte i et Familietog med
Fader i Spidsen.
Saa blev der lavet Kartoffelmel, en meget vidtløftig
Proces, som jeg ved anstrengt Betragtning af de mange
Rivejærn, de store Vandkar, som Hakkerne arbeidede
Bundfaldet op af, og alle de blændende Kager, der
slikkede Solskin paa Sengelad i Gaarden, endnu har
bevaret saa tydelig i min Erindring, at jeg troer, jeg selv var
istand til at øve den Kunst. Produktet er skjønt nok at
see til, men jeg vilde ogsaa dengang nødig andet, og er
mangen Gang bleven skraalende sat ud i Kjøkkenet for
der at spise mine Melboller op.
Saa blev der kjøbt Hør og Uld, og i det store
Loftsrum sad Koner og Piger paa Rad og lod Hørren gaae
gjennem Heglens Tænder, skrabede frem og tilbage med
Karterne, og lagde de smukke Uldtøirer tilside paa Kurven,
mens vi Børn stode med Hænderne paa Ryggen og gloede
og hørte paa Snakken. Hørren spandt Moder selv Vintren
igjennem, et Arbeide, hun særdeles yndede, fordi det ikke
hindrede hende, hverken i at høre os læse eller selv at
lade Munden løbe med Fortællinger. Naar Væveren saa
fik det Spundne slaaet op, skulde vi hen at betragte hans
skjønne Kunst, og naar Blegen var spændt ud, skulde vi
ned til Aaen og see, hvor deilig de lange Lærreder skinnede
paa Græsset.
Saa blev der støbt Lys, og mig synes, jeg kan endnu
lugte den smeltede Talg, og see det runde Bord langsomt
bevæge sig om sin Axe, medens de fra dets Rand
nedhængende Væger en for en blev dyppet i det dampende
Talgkar. Derved blev det ikke glemt at støbe trearmede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
