Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
der var bælgmørkt, naar man fra Dagslyset kom derned,
men hvor man tydelig nok saae enhver Krog, naar man
havde været der et Kvarters Tid, og i sin Ensomhed at
lure paa, at den søgende Vagt kom, og saa med et Spring
at kaste sig over den forat hugge sig igjennem, mens den
endnu var blind, gav en Fornemmelse af Ingemannsk Gru.
At ligge i stadig Feide med Plebeiernes Parti, som vi
Latinere altid gjorde paa Grund af, at vor Skole laa paa
den ene Side af Kirken, Borgerskolen paa den anden, gav
Erfaringer om, hvad krigersk Mod vil sige. Og naar det
ikke var let at komme vel hjem fra Skolen, da man paa
ethvert Gadehjørne kunde blive nødt til at hugge sig
gjennem Fjendens lurende Patrouiller, gav et lille Begreb
om de Montaguers og Capuleters Kaardeklirren i Veronas
Gyder.
Saa igjen i geografisk Begeistring at tage sig for at
forfølge en Bæks Løb langt ude fra Skovkløften, gjennem
stridigt Krat og vaade Sumpe, klattrende langs Trærødder
og hoppende over Stene, til man efterat have fældet
Dragen i en stakkels Snogs Skikkelse, og have næret sig
af bittre Bær, endelig at naae til Vandmøllens sorte
drip-pende Hjul, og faae Culturgrund under sig — var det end
ikke et Stykke af Coopers Skovliv, var der dog intet i
Veien for, at en Dreng kunde gjore det dertil.
Mine Forældres Hus var ikke noget christeligt Hjem,
og vi Born fik ikke nogen christelig Opdragelse. De var
ikke irreligiøse, men deres Religion var Humanismens,
hvortil hørte, at man ikke maa tale for tidlig til Born om,
hvad de ikke kunne forstaae.
Den første Spire til Gudsfrygt blev lagt i min Sjæl af
en stor, rødmusset Bondepige, som var vor Kokkepige.
En Dag, det maa have været ved Begyndelsen af min
Skoletid, stod jeg i Kjokkenet og betragtede, forat forslaae
Tiden, hendes Gjerning ved Skorstenen, mens jeg
smaa-snakkede med hende. Hun maa i sin Troskyldighed have
sagt noget om Guds Hjælp og Bonnen, og jeg i min Vig-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
