- Project Runeberg -  Mit liv og levned /
48

(1898) Author: Johannes Henrik Tauber Fibiger With: Karl Gjellerup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Medens jeg taler om Religionen, skulde jeg ikke
glemme dens Skygge, Overtroen. Kolding var en
gammeldags By og ret en Rede for Troens skumle Misfostre. I
vort Hjem levede vi i Oplysningens Glorie, som jog
Djævlene ud med et altafgjørende Vaaben, den Paastand:
de er ikke til. Hvilket dbg ikke kunde forhindre, at de
udenom Kredsen opforte en vild Hexedands. Af
Tjenestefolk og Kammerater modtoge vi ligesaa daglige
Efterretninger fra Mørkets Rige, som man nu faaer
Avisefterretninger, kun med den Forskjel, at Avisen var ikke til at
stole paa, men dette kunde man tage paa med Hænderne.

Kom vi ind i den store Kjøbmandsgaard yderst i
Læsbygade, hvor der stod en Pæl paa Gaardspladsen, vel
til at binde Dyrene ved, fortalte Gaardskarlen os, at naar
han rørte ved den Pæl, hørte han det nede fra Jorden
raabe: Ryk op! For den var rammet ned gjennem
Kjøb-mandens Moder, han havde selv kjendt hende og vidste
godt, det var ikke rigtig fat med hende.

Kjørte vi hjem fra Christiansfeld sent paa Aftenen,
holdt Kudsken os vaagne ved at vise os det Sted paa
Veien, hvor hans Heste den og den Nat havde mødt det
han ikke kunde see, men Hestene desbedre, for lige til
den Omdreining, nu kom vi strax til den, havde de arme
Dyr gaaet og aset som i Mudder til op paa Livet, skjønt
Veien var ligesaa jævn som nu, og da de endelig var
slupne, var de saa hvide af Skum og saa forhivede, som
havde de løbet løbsk

Hvert Sted havde sin Gjenganger, vor Gaard havde
ogsaa sin, han hed Bahnsen, men er mig forresten
ube-kjendt. Varsler blev bestandig sete og hørte, var der en
Ildebrand, havde den og den seet Forbrand. Vidner var
der nok af, skulde Sagen mod Overtro være fort paa den
Basis, vilde den øjeblikkelig være tabt.

En Dag løb der en Nyhed gjennem Byen, som slog
alle med Rædsel, man samledes paa Gadehjørnerne forat
faae Vished om de nærmere Omstændigheder. Fn Præst

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:15:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fjmitliv/0062.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free