Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Paa Hjemreisen nød vi ogsaa rigelig det sjællandske
Land, besøgte Vollerslev hyggelige Præstegaard ved
Gise-gaard, hvor min anden Morbroder Jens Worm boede, og
Sæby Præstegaard, som jeg allerede har beskrevet, og
søgte saa tilbage til vor jydske Skole. Men de Aar, vi
endnu havde tilbage i Kolding, formørkedes af en tung
Sky, der mer og mer sænkede sig over vort Hjem, dog
mere følelig for Moder end for os ubekymrede Børn.
Allerede paa Reisen havde det undret Familien at see,
at min Fader, som før havde havt en smal Figur, var
bleven meget svær og ubehjælpelig i sine Bevægelser; og
da han kom hjem, viste det sig mere og mere, at denne
Fedme ikke var sund, han blev en svagere Mand, gik
mindre ud og blev mere tungsindig. Saaledes holdt han
sig endnu oppe i to Aar, mens han som sædvanlig
ar-beidede flittig ved sin Pult og altid til sent paa Natten. I
den Tid oversatte han de sex første Sange af Iliaden, men
skulde ikke naae videre. I Efteraaret 1832 viste der sig
en Svulst i Underlivet, som brød op med en forfærdelig
Blodopkastning. Vinteren sad han syg og uvirksom hen,
der samledes Vand i hans Legeme, og mod Foraaret steg
Vattersoten til en overvættes Grad.
Aldrig har vistnok min Moders Kraft og
Udholdenhed viist sig saaledes som i denne tunge Tid. Hun antog
vel en ung Pige til at hjælpe med Husholdningen, men
med en Følelse af, at vi snart kunde komme til at blive
faderløse, forøgede hun om mulig sin Iver for at
uddanne os ved Læsning og Samtale, og sin Omhu for at vi
skulde være med ved alt hvad der kunde sees og
opleves ; og dertil pleiede hun den Syge ved Dag og
ved Nat.
Da Høsten kom, var den Syges Kræfter udtømte.
Det var en Formiddag, den 8. August 1833, at min Moder
tog os ind, at vi sidste Gang skulde see vor Fader.
Forfærdede som vi var, vi kjendte jo ikke til Døden, var det
sværeste at høre den Døendes Rallen. Jeg husker, at jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
