- Project Runeberg -  Mit liv og levned /
58

(1898) Author: Johannes Henrik Tauber Fibiger With: Karl Gjellerup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Tingen mere ligefrem, spille saa lidt som muligt, men
være som naturlige Mennesker er og tale af fuld Følelse
som man taler, naar saadanne Ting skeer, og endelig
indskrænke sig til at betegne Scenen med et skjønt
Bagtæppe. Som Hellenerne gjorde, det er jo det disse høie
Muser lære, naar Tæppet gaaer op. »Det kommer af, at
De for sjælden besøger Theatret. Man lever sig ind deri —«
bemærkede engang Hartmann, da jeg beklagede mig for
ham over disse Ting. Han kan have Ret, men jeg ønsker
ikke at leve mig ind deri. Dengang havde jeg ganske
vist ikke tænkt saaledes over alt dette, ligefuldt stødte
dog det samme mig.

Saa var det den io. Mai 1834, at et høit Flyttelæs
agede ud af Vesterport med Broder Christian, mig og en
skikkelig Tjenestepige siddende foran paa en Sæk. Pigen
var vor Veninde, hun havde af Kjærlighed til Moder fulgt
os fra Kolding. Moder havde altid Lykke med saadan
Kjærlighed. Hun fik ogsaa nogle Aar efter Pigen godt
gift med en flittig og trofast Skræder, og lønnede hende
dermed for hendes Hengivenhed.

Vi kjørte den lange Sommerdag, til vi ved
Solbjergstid fik at see den røde Aftenhimmel bag Domkirkens
Taarne, og den vide Udsigt over den blanke Fjord og
dens skovklædte Næsser.

Da vi holdt udenfor det røde Hus paa Hjørnet af
Graabrødrestræde og vi stormede ind gjennem de smaa
Stuer og ud i den ikke saa lille Have, og saae alle Træer
saa hvide og rosenrøde af Frugtblomster som en eneste
duftende Blomsterbuket, var alle Dagens Besværligheder
glemte. Det nye Hjem var et Paradis, og vi sov trygt
paa de Madradser, den gode Pige bredte ud for os paa
Gulvet. Næste Dag skulde Moder og Søster følge efter
med Dagvognen.

Den Nat brændte Frederiksborg, det vil sige Byen
Hillerød, thi Slottets Brand indtraf 25 Aar efter — og at
Morbroders Hidsighed ved denne Ledighed kostede ham

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:15:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fjmitliv/0072.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free