Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Idræt der ganske passede for mit Sind. Jeg erhvervede
mig nogen Sømandsdygtighed og blev hjemme mellem de
forblæste Skrænter og yndige Skovvige, Fjorden er saa rig
paa, fyldte min Sjæl med alskens frisk Veir, og var stolt
af at kunne tage det op med Fiskerne i at bestemme
Kursen efter enhver Landkjending.
I Skoletimerne havde min Lærer ingen Glæde af mig.
Min Efterladenhed og urolige Natur var og blev i al min
Skoletid uforbederlig. Jeg forberedte mig meget lidt paa
mine Lectier, vidste knap hvad vi havde for; fandt derfor
ogsaa paa alle de Kneb og Optøier, som den Slags Drenge
faae Timen til at gaae med. Dog gjorde jeg god
Fremgang, da jeg arbeidede desto flittigere paa, hvad jeg havde
Lyst til; læste enhver Bog der faldt mig i Hænderne,
dannede mig adskillige selvstændige Studier, og fremfor
alt selvstændige Meninger, som jeg ikke forsømte at
forfægte som videnskabelige Resultater. Der var ganske vist
ingen Grundighed deri, men nok af Iver og Begeistring,
og ved Examen kom det mig tilgode. Jeg vidste
ufuldkomment nok, hvad der skulde vides, men vidste paa den
anden Side noget mere. Jeg forstod fortræffelig at benytte
Øieblikkets Indskydelser, og kjendte ikke til Ængstelse.
Denne Drift til at vide mere tiltalte adskillige af mine
Lærere. En Adjunkt Hansen, som skulde lære os
Christen-dom og Mathematik, var ikke synderlig heldig i nogen af
Delene, men han var en god Mand og havde flere
Interesser. Han lærte mig Botanik, der saa lidt som nogen
anden Naturvidenskab hørte til Skolens Fag. Sommer-
eftermiddagen at strøife Egnen rundt med ham, og i hans
Hjem at granske i Flora Danica, var efter mit Sind.
Endnu mere alene med sin Blikkasse paa Ryggen at blive
borte i Moser og Grøfter, følge Bækken gjennem tykt og
tyndt, og glemme Tiden for at finde hvad der skulde
voxe netop i den Skov, og blive liggende ude paa
Skrænterne med de vide Udsigter. Saa blev der ingen Tid til
at tænke paa Lectier og Stile for den der altid kom for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
