- Project Runeberg -  Mit liv og levned /
77

(1898) Author: Johannes Henrik Tauber Fibiger With: Karl Gjellerup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

sin gode Grund til ikke at ville høre noget om Kunstens
Herlighed. Imidlertid var Moders Ord ikke uden Magt
over mig, det har de aldrig været.

Shakespeare dukkede paa samme Tid eller vel lidt
senere op over min hjemlige Horizont, thi for Moder havde
ogsaa han været for stærk. Men jeg havde min Ven
Lunddahl at dele min Fryd med, og hos ham gik jeg ikke
feil. Han kunde Replikerne af Foersoms Oversættelse
udenad, og var istand til at give Falstaff paa staaende
Fod. Ikke mindre at tage til sin klangfulde Bas i Stumper
af Macbeths, Othello og Kong Lear, heller ikke mindre i
det mindste i Aanden at sætte sit Liv til for Desdemona
og Imogen.

Med vore hjemlige Digtere gik det mig ikke
særdeles godt. Oehlenschlæger har aldrig ret været min
Mand. Jeg savnede hos ham, hvad der er en Digters
rette Rustkammer, Charakterens Styrke og Lidenskabernes
Kogekjedel.

Af vore Lyrikere satte jeg ubetinget Poul Møller høist,
saa lidt han end har skrevet. Det var atter Charakteren,
der tiltalte. Med Christian Winther, som var Datidens
ud-kaarne, næsten eneherskende Sanger, gik det mig omtrent
som med Goethe. Samme Tankegang, som jeg anvendte
paa de største Digtere, fulgte jeg i det Hele ved alt, hvad
jeg læste af skjøn Litteratur, og i den Tid læste jeg
over-maade meget i den Retning. Siden har jeg læst meget
lidt udenfor mine videnskabelige Studier; kun til Tider igjen
vovet mig ud paa Kunstens bevægelige Hav, men ellers
mest maattet tære paa Indtrykkene fra Ungdommens Dage.
Selv at forsøge mig som Digter, var der i den Tid af mit
Liv ingen Tanke om, ikke engang en Forudfølelse af, at
det nogensinde kunde skee.

Universitetsstudiet blev derved en Del splittet og
forsinket. Imidlertid kom det mig tilgode, at jeg, siden jeg
fik den forunderlige drømmende Lediggang, som jeg led
saameget af i min Skoletid, aflagt, har været overordentlig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:15:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fjmitliv/0091.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free