- Project Runeberg -  Mit liv og levned /
82

(1898) Author: Johannes Henrik Tauber Fibiger With: Karl Gjellerup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

kunde ikke taale at see visse Farver og visse Ansigter.
Sin Svogers, Artilleristens Børn, der var lyshaarede, yndede
hun ikke at see, deres Haar var saa grønt, sagde hun; og
en af hendes egne Døttre, der var lidt forvoxen, holdt
hun fjernet fra sig. Da hun kom til Berritsgaard, sagde
hun medens hendes Svoger hjalp hende af Vognen: »Det

maa du love mig, Christian, at du aldrig vil sige mig
imod, mens jeg er her, for det kan jeg ikke taale.« Han
forsøgte selvfølgelig med Vittigheder, hvad der ikke kunde
gaae med Modsigelse. Sine Børn forgudede hun — »kom
og lad mig see min deilige Datter!« Saa fortabte hun sig
i Beskuelsen, og det kan ikke nægtes, at naar Datteren
omslyngede hende og saae op i hendes Aandeøine, tog
det sig ud.

løvrigt var hun forstandig, havde megen
Skjønheds-sands og førte et smukt og smagfuldt Hus. Naar man havde
overvundet sin Forbauselse, fandt man hende elskværdig,
og hun var meget kjærlig mod den »der ikke var hende
imod,« hvilket jeg nød godt af. Jeg holdt overmaade
meget af hende, og kunde tilbringe Timer i fortrolig
Samtale med hende.

Den ældste Søn, Adolf, var Familiens Afgud. Han
var ogsaa, jeg kunde gjerne sige, det mest begavede
Menneske, jeg har kjendt; men det forstaaer sig, Talenter
staae først deres Prøve i Livets Arbeide, og han blev for
tidlig bortrykket til at det kunde skee. Voldsom
lidenskabelig, spillende bevægelig i Aand og Hjærte som i sit
fine elastiske Legeme, var han saa flyvende veltalende, saa
aandfuld, vittig, billedrig og smagfuld i sin Tale, at man
timevis kunde lytte til den som til Musik. Han kunde
gjøre en Flok Børn forrykte af Glæde, naar han med sin
uudtømmelige Opfindsomhed tog sig for at føre Legen an.
Han skrev med stor Lethed smukke følelsesfulde eller
komiske Vers, spillede Komedie som en Skuespiller, gav en
Pierrot som ingen anden, og var i alle Maader et
pragtfuldt Foster af den glade Vaudeville-Tid.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:15:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fjmitliv/0096.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free