Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hans Ven Vilhelm Marstrand har gjort en fortrinlig
Blyantstegning af ham; selv var han ogsaa en dygtig Tegner.
Den anden Søn, Axel, var i alle Maader mere jævn.
Han blev en brav Kavallerist, gjorde som Eskadronschef
god Tjeneste i den første slesvigske Krig, og lever endnu
med sin Familie i Kjøbenhavn*).
De to yngste lignede mere Adolf. De havde begge
samme velconstruerede Hjærne, der kunde lære alt, hvad
det skulde være, og saa hurtig det skulde være, undtagen
Musik, det havde ingen af den Gren af Familien Sands
for, men ogsaa saa stærke Lidenskaber, at det kastede en
Skygge over deres Liv. Otto døde som Rector i Horsens
temmelig nedbrudt paa Sjæl og Legeme, Vilhelm fandt allerede
som theologisk Kandidat, men uden Christendom, fortvivlet
over en ulykkelig Kjærlighed, sin Død af Brystsyge i Neapel.
Døttrene var ligesaa mærkelige. Ilia, som var tre
Aar ældre end jeg, bar allerede, da jeg lærte hende at
kjende, paa det Hjærtesaar, hun aldrig forvandt, som vel
endog blev sværere med Tiden, og maaskee var det
stærkeste Motiv til hendes verdensforsagende Liv. Hun
var kun 16 Aar, da hun forelskede sig i den i sin
Ungdom overordentlig smukke Oswald Marstrand, hendes
Broders Ven. Hendes Lidenskab var saa voldsom, at hun
kunde gaae fra sig selv; endog engang besvimede blot ved
at see ham i Afstand. Han gjengjældte aldrig hendes
Følelse, skjønt Adolf, som ikke havde Betænkelighed ved
noget dristigt Skridt, friede for hende. Men hun var en
overordentlig Charakter, hun bar sin Smerte saa godt, at
man intet kunde mærke, naar man ikke kjendte Grunden
til de tungsindige Trækninger, der uden Anledning kunde
gaae over hendes Aasyn. Hun var sædvanlig i høi Grad
livfuld, hurtig i sin Tale, aandfuld, vittig, noget satirisk,
yndede Paradoxer, hvorfor vi altid disputerede, men hun
havde ikke den skjønt udformede Veltalenhed som Broderen.
Let og slank som Moderen var hun lysere og havde intet
Udg.
*) Er død efter at dette blev skrevet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
