Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sligt var i det Hele kommen saa stærkt i Dekadence i
denne ideelle Perinde, at der paa Regentsen kun fandtes
Thekopper, ingen Glas. Vi kom sammen i Auditoriet paa
Borchs Collegium ganske nøgtern, men desmere berusede
af Kastale og dens moderne Afløbsrender. Nogle leverede
abstract Filosofi, som ingen af os forstod, andre sproglig
Lærdom, som kjedede mig, jeg var ubegribelig heldig med
engang at finde, hvad der laa for mig. Jeg skrev en lang
saare dybsindig Afhandling, en Sammenligning mellem
Homer og Ossian, og saameget andet der end er
forsvundet for mig, har jeg tilfældigvis Concepten endnu.
Naar jeg seer i den, kan jeg ikke finde andet end at den,
paa nogle Ungdommeligheder nær, er omtrent ligesaa god,
som jeg kunde skrive den endnu. Jeg forstaaer ikke, hvor
jeg har faaet alle de Tanker fra, de stemmer ikke med,
hvad jeg ellers mindes fra en Tid, da jeg ikke havde stort
andet end Skolelærdommen at tage til. Jeg burde mere
have dyrket den Kunst, men har ikke gjort det.
De andre forstod mig bedre, og jeg troer, at hvad
der af dette Slags kunde flyde ind i min ivrige Tale, har
erhvervet mig mine bedste Venner. I Foreningen vare vi
atter en mindre Kreds, som forelskede sig i hinanden.
Ringere .Udtryk kan der aldeles ikke bruges, naar man vil
holde sig til historisk Virkelighed og ikke være fornem.
Det var navnlig tre foruden min Uværdighed. Hvorfor
jeg siger saa, kommer vi siden til.
Der var Ludvig Mynster, Biskoppens Søn, et Særsyn
af et Menneske. Spinkel med en spæd Steuune,
følelsesfuld indtil Kvindelighed, henrykt over alt, hvad der havde
poetisk Klædebon, selv om Lemmerne derunder, som han
ikke saae, var prosaiske nok, en Stueplante, der ikke
kjendte til djærvere Natur, men et rivende Hoved, der gik
gjennem enhver Examen med Udmærkelse, og en
Hukommelse, som jeg ikke har kjendt Mage til. Naar han
hurtigst muligt havde slugt en Digtsamling, kunde han
recitere hele Sider af den udenad. Men naar han besang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
