Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
overlegne Væsen. Jeg var virkelig en trofast Sjæl, og i
Stilhed mere ydmyg, end jeg saae ud til. Jeg kunde ikke
andet, af den Grund, at jeg dog aldrig ophorte med at
see op til de andre.
For dog ikke at være uretfærdig mod mig selv, vil
jeg anføre en Udtalelse derom fra dette Aar. Det er det
Brev, hvormed jeg besvarede min Moders Lykønskning til
min Fødselsdag 27. Januar 1840.
»Kjæreste lille Moder! den bedste i Verden! Jeg kan
da ikke noksom takke dig for dit Brev, den kjæreste Gave,
du kunde bringe mig. Jeg seer, at du tænker paa mig,
ikke blot for det udvortes Befindendes Skyld, men paa
hvad jeg er og virker og hvad der i Grunden ligger mig
nærmest. Dersom jeg har bragt dig nogen Glæder og
Haab om flere, saa er det ogsaa min kjæreste Tanke, om
jeg paa denne Maade kunde gjengjælde dig, hvad du er
for os, hvad der ellers ikke staar i min Magt. Men naar
du taler om mine Kundskaber, mit Hoved og min Villie,
saa føler jeg mest, hvorlidt sandt der er i andres Ros, om
det end er fra en Moder. Jeg har Gud skee Lov al
Grund til at se tilbage paa det forrige Aar, det var
vistnok det lykkeligste i mit Liv; jeg kan ikke negte, at jeg
i det er rykket uendelig langt frem, dog staaer jeg nu
med ligesaa store Savn, Følelse af mine egne Mangler og
Haab om Fremtiden, som ifjor, da næsten hele min Bane
var mig ubekjendt. Om min gode Villie og mine moralske
Pligter vil jeg ikke tale, i den Henseende kjender du mig
udentvivl nok saa godt som jeg selv, for en Moder
for-staaer altid en halvkvædet Vise. Men hvad Kundskaber
og intellektuelle Kræfter angaaer, som du vist oftere har
hørt mig prale af end klage over, saa er det min herlige
Videnskabs mindste Sag at lære mig, hvorlidt de betyde.
Vistnok har jeg lært meget godt og glemt meget daarligt
siden min Skolegang, og naar du betænker, med hvilke
sørgeligt ødelagte Sjæle den gode Prof. Bloch sendte sine
Disciple bort, kan du jo vel sige, at det allerede er store
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
