Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fast Villie og et klart Blik forekommer mig en saa
uop-naaelig Ting, at man maa opgive Tilliden til sig selv og
kun vente Hjælp fra høiere Steder.« — — — Derefter
en Mængde om Dagens Begivenheder og Familieforhold.
Andreas Lunddahl, der vel var mest aandsbeslægtet
med mig, oversaae helst mine Unoder. Han havde ogsaa
lettest derved, da han var min Mester paa min egen
Kampplads. Medens han derfor helst tog mig i Forsvar,
i alt Fald altid var mig god, var de to Mynstere strengere
imod mig. Alvorlige og ærlige Mennesker som de var,
med høi Grad af ligefrem ren Følelse, men uden at kunne
komme til Klarhed med et saa sammensat Væsen som
mit, uden at kunne tænke sig, at der kunde være virkelig
Alvor og Kjærlighed under saameget Lapseri og Ironi,
vilde de, af Mangel paa Sympathi for mig, maaskee endog
have maattet opgive mig, dersom ikke Ludvig havde havt
en egen naiv Maade at forklare sig paa, hvad der stødte
ham, og dersom ikke Emil havde været besjælet af det
ophøiede Formaal, han mente at burde forfølge med sine
Venner. Jeg har alt talt om dette Træk hos ham. Han
tog sig for at redde mig; han vilde intet mindre end gribe
frelsende ind i mit Liv, og han havde, saavidt jeg kan
forstaae, allerede længe tænkt derpaa.
Naar jeg kalder det at frelse mig, var det dog ikke
nærmest det at gjøre mig til en Christen. Da det skete,
blev han snarere ængstelig for, at jeg gik en Vei, som
han ikke mente var fremkommelig. Han var selv en
Tvivler, forsaavidt han ikke kunde forlige sine filosofiske
Anskuelser med den historiske Christendom. Naar han nu
tydelig saae mine Svagheder, satte han dem hovedsagelig
i Mangel paa ren og ærlig Følelse, i en Stolthed, som
ikke vilde give sit Hjærte hen i inderlige menneskelige
Forhold. Ganske vist havde han ikke Ret deri, men i
mit Væsen saae det vistnok kun altfor meget saaledes ud.
Lunddahl fandt det som sagt for strengt, og brugte det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
