Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hvad min Ven — i samme Stemning som den Biskop
Mynster skildrer i sit Ungdomsliv — jævnlig ytrede om
sin inderlige Trang til Gjenkjærlighed. Jeg havde i stærke
Udtryk tilbudt ham mit Hjerte, og det havde gjort ham
godt, syg og nedtrykt som han var. Men mine Udtryk
havde, navnlig i religiøs Henseende, været for vidtgaaende.
Da han mindede mig om dem, kunde jeg ikke bære det,
jeg følte, at jeg christeligt ikke kunde gjøre Fyldest for
dem. Jeg var endnu ikke det Menneske, der kunde det;
jeg var ikke den, der fortjente, at mine Venner satte mig
saa høit. Ludvig sendte som sagt Brevet til Emil, og da
jeg har deres Breve, kan jeg bedst oplyse Forholdet ved
at anføre, hvad Emil svarede:
»Tak, min kjæreste Ludvig, for den Talisman, du
sendte mig fra det rene mandige Hjærte, der slaaer i
Johannes F. Jeg har ikke modtaget den med Ydmyghed,
men med Jubel over det herlige Menneskebryst, der vil
knytte sine Forhaabninger til mine. Talismanen kom til
mig som en Forpligtelse til et uhyre Arbeide. Maalet
kjender jeg ikke endnu, men jeg veed ret vel, hvad der
er »die Forderung dieser Tage« for mig, og jeg følte en
uendelig Glæde derved. Ved intet kunde du bedre hæve
mig ud af denne dog lidt snevre Omgivelse, hvori jeg nu
befinder mig, end ved en saadan herlig Hilsen. Det er
vist en skjøn Bøn, der kan strømme ud af hans Læber,
og jeg har glædet mig uendeligt over Bønnens Samfund
med ham, jeg som i den senere Tid hverken beder eller
føler nogen alvorlig Trang dertil. Ofte naar Livsfølelsen
vaagner fri og frisk hos mig, er det mig, som om den
vilde komme i Form af en let Bøn, dog uden at jeg veed,
hvorhen den vilde vende sig, jeg veed ikke ret, hvor det
Øre er, som skal høre Bønner og tage mod Taksigelsen,
men alligevel føler jeg mig dog Gud nær i Arbeidets
friskeste Øieblikke, og det er mig nok, idetmindste indtil *)
*) Han var endnu i Roskilde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
