Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ikke altid mellem dem, som dele og smigre dine
Til-bøiligheder. Elsk, hjælp og bær over med dine Venner,
men prøv ikke paa at hæve dig over dem, om du ogsaa
føler, at du kan det, indtil Tidens Fylde kommer.
Bestræb dig blot for at være et godt Menneske og intet
mere, og lad saaledes nogle Aar gaae hen, og tro ikke, de
er spilte. Jeg føler lidt Ængstelse ved at forurolige dig
med mine uklare Forestillinger om Farer, som du maaskee
ingen Anelser har om; men jeg har længe følt en indre
Tilskyndelse, som jeg troer at maatte følge, og jeg vil
føle mig roligere, naar jeg har lettet mit Hjærte.«
Moders Mening var vistnok, naar jeg skal sige den i
Korthed, den samme som jeg kjender fra enhver Periode i
mit Liv, hendes Frygt for, at Lysten til at være, hyad
man nu kalder et Overmenneske, dengang kaldte et Geni,
skulde styrte mig i Vildfarelse og overanstrengende
Sjælekampe. Hun havde lidt saameget af min Faders tunge
Sind, som hovedsagelig bundede i, at han ikke kunde naae
det Maal, han havde sat sig i sine ideale Syner. Han var
en stille og trofast Sjæl, men hans Broder Adolfs Familie,
den ulykkelige fraskilte Tante og hendes geniale Børn,
hvis daglige Omgang jeg var lidenskabeligt hengiven til,
og hvis Dyder jeg altid opvartede Moder med, medens
hun ogsaa sagtmodig nok sendte sine bedste Hilsener til
dem — de var ikke stille Folk, de var kun altfor blussende
af vild Lidenskab for det aandrigst mulige, Sønnerne
desværre ogsaa for kjødelige Lyster.
Hvad min humoristiske Farbroder, Scavenius Fibiger,
udtrykte paa sin Maade, at »et Geni det vil da sige et
Bagbæst,« var vel ikke just Moders Mening, men ved det
Ord »mer end een ond Aand i elskværdig Skikkelse,«
tænkte hun dog paa noget lignende. Ikke paa kjødelige
Lyster, i den Retning gaaer hendes Formaning ikke, men
vel paa aandeligt Hovmod, hvortil der ogsaa var adskillig
Grund; og naar jeg i al Ydmyghed forsikkrede hende om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
