- Project Runeberg -  Mit liv og levned /
119

(1898) Author: Johannes Henrik Tauber Fibiger With: Karl Gjellerup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

over Bøgerne, jeg fortsatte det Natten igjennem, jeg jog
Søvnen bort for at famle efter den Aand, som evig maatte
være vaagen; og naar den desuagtet faldt i Søvn, løb jeg
om paa ensomme Steder som den, der ikke var værdig til
at komme mellem Mennesker, saalænge jeg ikke havde
Solstraalen at bringe.

Ligefuldt gik Livet sin daglige Gang, dets Skyggeside
turde jeg ingen lade mærke, det var min ensomme Sorg.
Jeg fortsatte jævnt mine Studier, jeg passede mine
Undervisningstimer, jeg deltog i alt hvad der tilbød sig af
selskabelig Omgang, og tremfor alt var jeg ivrig for at hjælpe
min Moder, som i det Foraar havde mange Bekymringer.
Men under alt det levede jeg over Evne og kunde tilsidst
ikke bære det. Jeg naaede til Paasken, var i Roskilde
under Festen, og fulgtes derefter med Moder og Søster til
Kjøbenhavn.

Da skete det, som vi en Dag var samlet hos hendes
yngste Broder Henrik Tauber paa Frederiksberg, at der
om Eftermiddagen forefaldt en Scene mellem mig og
Moder. Vor Samtale var bleven til en Strid. Hvoraf det
nærmest foranledigedes, husker jeg ikke, men vort
sædvanlige Mellemværende laa nær nok. Hun havde formanet
rrtig til at føre et fornuftige Liv, og jeg havde fortvivlet
som jeg var, værget mig med mine sædvanlige Vaaben,
med at paakalde Aandens Drift og at ophøie mine i hendes
Øine farlige Venner.

Det endte med, at jeg kom i en Sjælstilstand, jeg
ikke kunde bære. Jeg gik ud, det var i Skumringen, en
mørk sludfuld April Aften, alle Mørkets Magter faldt over
mig, og jeg var tilmode, som om Erinyerne var efter
mig, for jeg havde været ond mod min Moder. Jeg
famlede omkring paa de nærmeste Veie. Der laa dengang
i Hjørnet mellem Smallegaden og Falkoneralleen nogle
gamle Steder med store Haver og tilhørende Vænger,
omkring hvis Hegn paa alle Sider løb smalle Alleer. Jeg gik
i de ensomme Gange, hulkede og pressede mit buldrende

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:15:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fjmitliv/0133.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free