- Project Runeberg -  Mit liv og levned /
161

(1898) Author: Johannes Henrik Tauber Fibiger With: Karl Gjellerup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

godt var istand til om end med nogen Forsigtighed at
fortsætte mine Examensstudier.

Dog trængte jeg endnu til en og anden Afbrydelse,
hvorved jeg kunde styrkes. Det blev en meget kold
Sommer, en af de ubehageligste, jeg mindes. Ved
Midsommerstid var det saa koldt, at vi hyppig midt paa
Dagen kun havde 5 0 Varme. I Haab om noget bedre
Veir havde dog Moder arrangeret en Reise til Jylland.
Jeg fulgtes med min Svoger Søren Thrige.

Det var Himmel bjergsfest det Aar, og i en Tid, da
Frihed og Fædreland med høitidelig Forventning saaes at
trække op som Tordenskyer der glimrede i Solen, var det
en stor Begivenhed. Fra Houlberg Præstegaard, hvor vi
var i Besøg, fik Søren og jeg os en Bondevogn, og kjørte
en regnfuld Morgen gjennem de tungsindige Frisenborg
Skove, over alle de brune vandperlende Lyngbakker, ad
de endeløse søvndyssende Sandspor, til vi en skjøn
opklarende Aften endelig naaede langs de blanke Søer til
Ry Mølle.

Næste Formiddag laa vi paa Ryggen af
Himmelbjerget. Om Middagen samledes Selskabet fra alle Jyllands
Egne, og fra Øerne med. Deroppe fra saae man
Land-folket overalt i smaa brogede Colonner rykke ned over
Lyngbakkerne, forsvinde i Dybderne, komme tilsyne over
Engene, langsomt skride frem langs Søbrederne, og endelig
stige op ad Bjerget fra alle Sider. Der saaes mange
politiske Notabiliteter, Grundtvig holdt Hovedtalen, mægtig
men paa Grund af hans underlige Stemme ikke synderlig
hørlig. Den ene Tale fulgte nu efter den anden paa
sædvanlig Vis, som vi nu siger, men den Gang var det
ingenlunde sædvanligt. Jyden hørte til med vanlig Ro, og
tænkte sit, mest vel endnu ingen Ting. Saa kom den
uundgaaelige Regn. Vi kom til Bords i Festteltet, hvor
Talerne blev til Raab imellem hverandre, og altsom
Tordenbygerne under dundrende Skrald bragte Vandet til
at stige op over Fødderne, blev Stemningen mere og mere

11

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:15:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fjmitliv/0175.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free