Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Heller ikke laa Theologien mig i overvættes Grad paa
Sinde. Jeg havde dyrket den for at bemægtige mig, hvad
der var Aandsføde for mig efter mit Sind, og for
nogenlunde at blive hjemme i en Videnskab, som altid har den
Betydning, at Kundskab til den umuligt kan undværes i
geistlig Stand. Den linguistiske og historiske Del af den
havde jeg ogsaa bragt det temmelig vidt i, og den
systematiske Del var der heller ikke just andet i Veien med,
end at jeg ingen synderlig Tillid havde til Systemet. Da
jeg havde fundet det, jeg kunde bruge, havde det heller
ikke stor Interesse for mig længer. Ogsaa er det gaaet
mig saaledes, at jeg lige til min Alderdom ikke har
turdet kalde mig nogen egentlig Theolog, snarest kun
Religonshistoriker, hvad Videnskab angaaer. Dengang var
det mig dog ikke ganske klart. Det er forst i Aarenes
Løb, at jeg har lært, hvor nødvendigt det var mig, ifølge
den Førelse Gud havde forundt mig, ganske paa egen
Haand ud af min levende Christendom at finde mig
tilrette i den ikke synderlig levende Theologie.
SJETTE KAPITEL.
STØRRE VENNEKREDS.
Hvad der mest glædede mig ved at være kommen
saavidt, var den Beroligelse, jeg kunde forskaffe den kjære
Moder ved at komme hjem som en velmeriteret Candidat.
Denne Glæde kom endog til at overstige min Forventning,
den blev en mærkelig Scene i hendes lille Stue. At hun
selv var i den høieste Henrykkelse, og overoste mig
saaledes med Kjærtegn og Ros, at jeg knap turde tage
derimod, jeg havde langtfra selv tænkt mig saameget derved,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
