- Project Runeberg -  Mit liv og levned /
168

(1898) Author: Johannes Henrik Tauber Fibiger With: Karl Gjellerup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

kommen uegenyttige Charakter i Forening med den for
ham uundværlige Uafhængighed ikke egnede sig til at
forbedre Stillingen. Men saa lidt han havde at give af, gav
han dog hellere end han tog, og var i Sandhed en glad
Giver.

Da han laa paa Frederiksborg for at ordne den
derværende betydelige Malerisamling, hændtes det hyppigt, at
Bekjendte af ham kom derud, og det var for dem og ham
en ligestor Glæde, naar han personlig viste dem om paa
Slottet. Men derved gik den Betjent, som ellers var
Omviser, glip af sit Honorar. Dette oversaae Høyen ikke,
men gav hvergang Betjenten af sin egen Lomme de ham
tilkommende Dalere, hvilket selvfølgelig den Besøgende
intet fik at vide om, og uagtet Slotsbestyrelsen ogsaa lod
som den ikke forstod, at han selv kunde trænge til et
anstændigt Honorar for sit store Arbeide. Saaledes var
han i alle Forhold.

Naar Talen kom paa hans lange Ophold i Italien,
dvælede han helst ved de elskværdige Træk, han havde
fundet hos Landets Almuesfolk, endog hos
Droschke-kudske og Dragere. Og da han paa en Reise i Slesvig
kom til os i Haderslev, kunde han ikke høre op med at
tale om, hvilken Glæde han havde havt af sin Kudsk paa
den lange Vei fra Lygomkloster, det var dog en
almindelig Bondekarl, som for andre saae træven ud. Men Høyen
havde det menneskekjærligste og mest demokratiske Hjærte,
jeg nogensinde har truffet, han kunde faae ud af Mennesker,
hvad ingen anden kunde see.

Han var ogsaa det mest frisindede Menneske, jeg har
kjendt, ja en af de yderst faae, der virkelig vide, hvad
Frihed er. Han bekjæmpede vistnok enhver efter hans
Syn feil Retning, og da han var meget heftig, kunde han
bekjæmpe den voldsomt, men naar han saa fik tænkt sig
om, kunde han blive formelig fortvivlet ved den Tanke, at
han kunde have forsyndet sig mod den Overbevisning, en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:15:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fjmitliv/0182.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free