- Project Runeberg -  Mit liv og levned /
185

(1898) Author: Johannes Henrik Tauber Fibiger With: Karl Gjellerup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ikke ganske enig. Jeg saae ham i Trydes Selskaber og
fandt ham behagelig nok. Naar han som Midtpunktet i en
Kreds af skjønne Kvinder ret var i sit Es, lyttede jeg
med Beundring til de Cascader, hans Vid, hans
Fortællertalent og hans sententiøse Talesæt med behersket Ro, men
ustandselig lod risle for vore Øren. Jeg vidste, at jeg var
ganske ude af Stand til at gjøre ham det efter, og følte
mig som en ringe Størrelse overfor ham.

Ikke blot hans Venner haabede paa denne
Forbindelse, men ogsaa i videre Kredse blev der allerede talt
derom som en Nyhed. En Dag, Amalie og Edle var
gaaede ud paa Christianshavn for at gjøre Fru Heiberg et
Besøg, mødte de paa Tilbageveien Heiberg i Overgaden,
og han var ikke den Mand, der kunde lade de to unge
Piger gaae forbi. »Aa, De har været ude hos min Kone,
saa har de bestemt havt noget at fortælle hende. Siig nu
ogsaa mig, hvad det var, jeg vil saa umaadelig gjerne
vide det.« — Nei, der var da ikke noget særdeles. —
»Jo vist, jeg er overbevist om der var noget. Jeg kan see
det paa Dem. Noget rigtig glædeligt. Jeg troer næsten,
jeg kunde vide, hvad det er.« — Nei, der maatte atter og
atter forsikkres, at der ikke var noget. — »De kunde
gjøre mig saa lykkelig ved at sige det. Tænk Dem nu,
naar jeg kommer hjem til Hanne, saa kommer hun mig
irnode og holder Hænderne paa Ryggen, og siger: Kan

du gjætte? Ja, her har været nogen som du ikke veed,
hvem er, og jeg har faaet noget at vide, som du ikke
veed. Gjæt nu bare! Saa staaer jeg da der en net.
Men naar de bare vilde sige mig det, hvor var det da
morsomt, naar jeg kunde komme hjem og sige: Jeg veed
noget, som du ikke veed. Nei, du faaer det ikke at vide.
Kan du nu gjætte?« De Loier blev han ved at variere i
det uendelige og holdt dem saalænge der paa Fortovet, at
de blev ganske fortvivlede. Det var blevet sent, og da de
kom til Knippelsbro, var den afspærret; det blev mørkt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:15:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fjmitliv/0199.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free