Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jeg gik en Omvei, gik op og ned og rundt i
Smaa-gaderne, Modet var høit. Da Afgjørelsens Time var
kommen, var der Ro i Sjælen. Ikke engang det sygelige
Hjærte, hvis Slag ellers ved den ringeste Forventning
kunde være utaalelige, gjorde mig Besvær. Midt i en
Cyclon siger man der er blikstille. Efter en halv Times
Tid fandt jeg det passende at indfinde mig.
Da jeg traadte ind i Stuen, saae jeg den opfyldt af
unge Damer, gladelig samlede om Kaffebordet. Alle var
de mine Cousiner og nærmeste Veninder, et Selskab, der
for mig ikke var synderlig fjernere end en Flok Søstre.
At see deres Ansigter, da Fætter Johannes med stram
Hoitidelighed »ønskede at tale med Frøken Amalie Waage.«
Der var ikke mindste Tvivl om, hvad han helst ønskede
at tale om, men var det nu? Nogle spærrede Munden op,
andre gjemte Ansigtet bag en andens Ryg. Men jeg
kunde ikke hjælpe dem, jeg saae dem ikke, jeg tog Sagen,
som om Stuen havde været tom. »Frøken Amalie er i
det andet Værelse,« meldte den agtbare Lærerinde med
tilsvarende Hoitidelighed, og aabnede Døren ind til
Bedstemoders Stue.
Da jeg havde lukket Døren efter mig og stod der
alene, aabnede den næste Dør sig lydløst, mit Hjærtes
Dronning gled ind og blev staaende med bøiet Hoved.
Jeg gik hen til hende og sagde blot: »Kjære Amalie, jeg
er kommen for at sige Dem, at jeg elsker Dem saa hoit,
at jeg ikke kan leve uden Dem.« — Jeg fik ikke udtalt,
før hendes Hoved laa paa min Skulder.
Tidt har jeg maattet høre, at jeg havde havt den
Dristighed, saadan uden videre at tiltale hende med hendes
Fornavn. Men hvad skulde jeg sige, jeg havde ingen
Undskyldning, behøvede da nu heller ingen. Efter et kort
ubeskriveligt Øieblik, med hinanden i Favn, men uden at
nogen af os kunde faae mere sagt, bad jeg, om jeg maatte
forlade hende, kun et Øieblik, og foer useet af de andre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
