Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vore egne Ansigter, naar de mødtes, kunde let være af
samme Mening, de saas intet andet end Guds Have. Og
den Dag idetmindste var den ikke lukket og havde intet
tabt af sin Uskyldighed.
Hvor dog et syndigt Menneske kan være lykkeligt,
naar Gud vil! Hvor dog alle Taabeligheder kunne
forsvinde for den ene store Tanke at leve og døe i
glædesdrukken Kjærlighed. Hvem der faaer en saadan Kvinde,
slipper hende forvist aldrig, det er ikke at takke ham for.
Aftenen tilbragte vi i min Farbroders Familie, og der
var der Fest. De kjære Slægtninge deltoge saa inderlig i
min Lykke, og var selv saa henrykt over at faae den
beundrede Veninde forvandlet til et Led af Familien, at
deres Glæde snart ikke stod tilbage for min. Da jeg silde
fulgte min Elskede hjem og ved hendes Dør tog Afsked
med hende skete det, at jeg vovede at trykke det første
Kys paa hendes Læber. I mange Maader kunde mine
Læber være uværdige til et saadant Møde, men i een
Henseende kunde de dog kaldes rene: det var med
Undtagelse af Moder og Søster første Gang jeg havde kysset
en Kvinde.
Man siger, at det at vaagne den næste Morgen efter
at have forlovet sig er den sværeste Prøvelse. Da falder
den Tanke dæmonisk over den, der vaagner af Rusen:
Hvad har du gjort? Jeg undgik Prøvelsen paa en meget
naturlig Maade, jeg vaagnede ikke den næste Morgen,
saa-som jeg vel havde vogtet mig for at afkorte min Fest ved
at sove. Kun altfor mange Nætter har jeg maattet kjærnpe
mig igjennem sjælelig og legemlig Elendighed, nu fik jeg
Opreisning ved eengang at opleve, at al Tanke om Søvn
forsvandt for Jubel af Glædens Aander. Det
kjøben-havnske Baghus, hvori jeg laa og hvori jeg var ene, var
som en Tryllehave, og da en Spurv ved Daggry begyndte
at kvidre under Taget, lød det som dens Sangfugle
op-stemte deres Frydesang, Jeg væltede mig paa mit Leie
som et glædesdrukkent Barn, og at spørge: Hvad har du
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
