- Project Runeberg -  Mit liv og levned /
197

(1898) Author: Johannes Henrik Tauber Fibiger With: Karl Gjellerup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Af de mange fremragende Mænd, jeg saae paa Sølyst,
morede os mest de tre meget forskjellige Personligheder:
Tscherning, Peder Bang og Kammerherre Scavenius. De
var alle tre Suhrs nærmeste Venner. Tscherning, som han
omgikkes mest, morede ham med sin friske Veltalenhed
og sin uudtømmelige Strøm af nye Ideer og mærkelige
Projecter, dem vi andre ogsaa havde godt af, naar de
foredroges over Borde. Bang var hans Consulent i
Pengesager og tiltalte ham ved sit aldeles ligefremme
Forretningsvæsen. For os andre var han kun morsom ved sin
fuldstændige Formløshed. Scavenius var af Familien, men lod
ogsaa ved sit kluntede Hovmod tilstrækkelig føle, at han
ikke behøvede at genere sig. Naar han saae et kostbart
Stykke følte han paa det og spurgte, hvad det havde
kostet; og Suhr drillede ham da med paa den mest
ligegyldige Maade at nævne en overdreven Pris, vel vidende,
at det ikke smagte ham, at nogen kunde eie dyrere Ting
end han.

I saadant Selskab var jeg selvfølgelig ganske tilovers,
holdt mig derfor mest taus og til Væggen, troligt
efterkommende den Anvisning, som Moder tidtnok havde fundet
det fornødent at give mig i min Barndom, at lade som jeg
ikke var til. Desmere brugte jeg mine Øine og Øren og
havde Fornøielse deraf. Var derfor glad over, at man i
det rige Hus var saa kjærlig mod Amalie, at man altid
tog mig fattige Fyr med. Den Aandrighed, som jeg ifølge
den Selvfølelse, ingen Alders-, Stands- eller
Formuesoverlegenhed kunde betage mig, følte mig i Besiddelse af,
forbeholdt jeg min Elskede og gjorde ikke noget Forsøg paa
at gjore den gjældende i Selskabet. Jeg fandt det heldigere
for mig at blive anseet for en ubetydelig end for en
paatrængende Person; var derfor kun saa venlig og høflig,
som jeg formaaede. Dette var mig nu heller ikke saa
vanskeligt, da jeg i Virkeligheden var saa optagen af een,
at jeg ikke kunde overkomme mere.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:15:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fjmitliv/0211.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free