Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ning strømmede vi alle sammen til de Møder, de politiske
Førere gjorde Opraab til, og der var Nyt at høre. Ikke
just Politik, den ansaae jeg ikke for særdeles ny, hverken
hvad Frihedens eller den slesvigholstenske Sag angaaer,
men Krigen, det var virkelig Nyt. Da jeg paa det store
Casino-Møde den 20. Marts efter forskjellige andre Taler,
hørte Tscherning gaae den Sag, som endnu ingen havde
turdet nævne, lige paa Livet, og med mægtig Røst
ud-raabe: »Fordre de Slesvig, saa svare vi med Krig!«
negter ’jeg ikke, at der gik en Gysen igjennem mig. Jeg
saae øieblikkelig hele den forfærdelige Udsigt, og jeg er
nu eengang ingen Ynder af Krig.
Den følgende Dag saae jeg fra mit Vindue
Gammeltorv efterhaanden fyldes saa tæt, at fra den ene Mur til
den anden stod Hoved ved Hoved. Jeg foer ned at foie
mit af den nye Tids Frihedsaand høit løftede Hoved til
de andres. Time efter Time ventede vi rolig og
taal-modig. Man sagde os, at inde paa Raadhuset stred
Borgerrepræsentanterne med Magistraten, som ikke vilde
indlade sig paa at være med til den Beslutning at gaae til
Kongen og bede ham om et Systemskifte, som Aftalen
havde været paa Mødet Aftenen før. Da hørtes ovre fra
en Gruppe nærmest Raadhuset Sang løfte sig —
»Danmark deiligst Vang og Vænge,« og hele den vrimlende
Folkemængde istemte den gamle høitidsfulde Tone. Som
et svulmende roligt rullende Hav, ikke som en Oprørssang,
snarere som en Psalme i den fyldte Kirke, gik den
henover Hovedstadens minderige Torv. Det var engang at
fornemme hvad en Folkesang har at sige, aldrig har det
været bedre forstaaet. Det var vel ikke blot mig alene,
Taarerne løb ned ad Kinderne paa.
Endelig kom saa Folkets Førere tilsyne under
Raad-husets Colonnade, og det overraskende saaes,
Overpræsidenten gik virkelig i Spidsen. Han var bleven overmandet
af Borgerrepræsentanternes og Casinomødernes Formand
L. N. Hvidt, som kort og godt havde sagt ham: Gaaer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
