Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
en stor Bedrift at vove sig ind mellem det kjøbenhavnske
Folk og heller ikke følte sig sikker i Hotellet, saa man
maatte føre dem til Alfred Hages Hus, og give dem Vagt
af Studentercorpset, laa Faren vistnok for største Delen i
deres egen Indbildning. Hvad vildt Folkeoplob vilde sige,
maa de have kjendt bedre fra deres eget Hjem end fra
vort. Skræmmede vare de i alt Fald; det var alle, der
kom fra Revolutionslandet.
Den ypperste af de Fordrevne var
Regjeringspræsi-denten Scheele. Han var en Ven af min Overpræsident,
og søgte til hans Hus, da han kom til Kjøbenhavn. Naar
jeg kom ned om Aftenen, sad han hyppig i Dagligstuen.
Det havde da sin store Interesse for mig at lytte til hans
Fortællinger om Scenerne derovrefra. Hvorledes han havde
maattet løbe ud af Byen Slesvig, havde faaet fat i en
Vogn udenfor Byen, og havde hele Veien siddet med
spændte Pistoler, beredt til at sælge sit Liv saa dyrt som
muligt; var i Flensborg kommen i Selskab med en Flok
Dragonofficerer, der forte Regimentets Fane med sig, men
ikke en Mand af Regimentet; og hvor forsigtig han havde
maattet snige sig gjennem de slesvigske Byer, og hvor han
priste sig ikke mindre lykkelig, for han ikke var bleven
kjendt i de danske, alt med mange charakteristiske
Omstændigheder. Naar der saa, mens han fortalte, hortes
nogen Larm paa Gaden, en Hob drog syngende forbi, et
Hurra hørtes fra en Kjelder eller sligt, Byen var jo yderst
livlig i alle de Aftener, foer han sammen og saae sig
vildt om, med et Blik som om han greb til Pistolerne.
Jeg smilte ad det ved det fredelige Thebord, men
hos ham var det at undskylde. Han havde seet det
rasende Folk, og mens han løb, havde de strakt en
anden fin Embedsmand til Jorden med et Hug af en
Spade.
Scheele gik ydermere i den Tid aldrig ud uden at
bære et tyk Stok, hvis Greb var en skarp Oxe. Han var
vist ogsaa Manden for i fornodent Fald at bruge den.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
