Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I Mai var jeg med min Præsidents Familie flyttet til
et Landsted, ved Ordrup, hvorfra der er en rig Udsigt
over Ordrups Krat og Dyrehaven og de smukke
Skovhuse, den puggaardske Familie har opført som Appendix
til dens Hovedhjem Skovgaard. I det ene boede min Ven
Rudolf Puggaard, i det andet hans Svoger Orla Lehmann.
Desuden havde jeg kun en kort Vei til Sølyst og kunde
mødes med Amalie paa de vante Steder. Det kunde ogsaa
hænde, at Overpræsidenten bragte hende med ud i sin
lille Vogn. Paa Ordrupsdal boede H. Chr. Ørsteds
Svigersøn Dahlstrøm og paa Ordrupshøi Kollerup Rosenvinge,
som begge var Langes daglige Omgang, saa jeg fik nok
af reactionær Conversation. Til Amalie klagede jeg, at
der ikke faldt anden Politik, end den, hvis Omkvæd var:
Danmark har ingen Regjering, og der kan hverdag ventes
en Revolution som i Paris.
Sidst i Juni drog Amalie med sine Søstre og
Cou-siner til Broksø, sex unge Piger i Flok, usigelig lykkelige
over igjen at skulle sværme i de Lunde, hvor de havde
nydt deres glade Barndomsdage. I Juli fulgte jeg efter,
og gjorde nu Bekjendtskab med dette idylliske Sted.
I Slutningen af Juli reiste jeg som sædvanligt med
min Elev til Fyen, og kort derefter begav Amalie sig med
sine Søskene til Sølyst. Jeg forkjølede mig paa Reisen, og
var nogle Dage febersyg, som i det temmelig kolde Veir
med daglige Regnskyl gjorde mig nedtrykt og dobbelt lod
mig føle Kjedsomheden over den uhyggelige Familie, jeg
sad hos paa Kjærup.
Enhver veed, hvorledes Stemningen var i det Aar.
Der var ingen Familie, som ikke havde nogen af sine
Kjæreste paa Valpladsen, og intet Menneske, der ikke
følte at man ikke kunde vide, hvorlænge man beholdt sin
fædrene Jord under sig. Man reves om Aviserne, man
kom løbende med Skillingsbladene, og var man paa Landet,
sendte man ridende Bud til Byen eller anfaldt enhver
Vogn. Man græd over vore dog altid besmykkede Neder-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
