- Project Runeberg -  Mit liv og levned /
233

(1898) Author: Johannes Henrik Tauber Fibiger With: Karl Gjellerup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Bogen blev ogsaa fuldt færdig, inden vi flyttede paa
Landet, og min styrkede Selvfølelse ved at være kommen
saa vidt, havde til Følge, at jeg endelig fik Mod til at
bringe Jeftas Datter til en Boghandler.

En Digters egen Dom er som bekjendt upaalidelig,
men naar der ligger mere end en Menneskealder imellem,
og hans Sind er af den Natur, at han er mere tilbøielig
til at give Modstanderne end sig selv Ret, faaer den dog
noget mere Værd. Jeg har nu saa aldeles glemt Bogens
Indhold, at da jeg nylig saae den igjennem, maatte jeg
ikke blot see efter i Personlisten forat faae at vide, hvem
de talende Personer er, men endog undersøge Titelbladet,
forat underrette mig om, naar den er udkommen. Der
manglede blot, at jeg ogsaa skulde have glemt Forfatterens
Navn. Jeg kan altsaa nu see paa den som paa en andens
Arbeide, og min derpaa byggede Dom er da, at det
vidtløftige og i sit Indhold saa mægtige Drama er i det Hele
godt componeret; Forfatteren har forstaaet, hvad der
foregik, han har ogsaa rigtig tegnet de Skikkelser, der er saa
fremmede for andre Folk og andre Tider. Men Stilen —
alle dens underlige Omsvøb og Formaliteter har for det
første gjort hver Scene og hele Bogen altfor lang, og dens
fremmedagtige Udtryksmaade har helt igjennem tilsløret
Replikernes Følelsesstyrke. Dertil kommer endnu min
usalige Hang til at udvikle til det yderste alt hvad jeg

kunde udtænke, uden at agte paa, at ene Udførligheden

%

var nok til at bringe Læseren til Fortvivlelse. Inter Under,
at det læsende Folk ikke lagde Bogen hen, men sletikke
tog den i Haanden. Og den ulykkelige Forlægger — ja,
han sagde mig, at en af hans Venner havde leende
bemærket: Det bliver nok en ordentlig Jeremiade for dig.

Underligt nok blev det dog ikke en Jeremiade for
mig. Jeg havde nydt mine aandelige Glæder, og da jeg
dengang ikke videre trængte til Penge, brød jeg mig ikke
stort om, hvad Fremgang Bogen fik. Det er maaske min
Feil, at det altid har ligget mig altfor lidt paa Hjærte, om

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:15:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fjmitliv/0247.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free