Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tydske Art, og derfor ikke til at tale om, men desto mere
til at føle for, saasom han var en »Christen«, det vilde
der i Egnen sige en Christiansfelder Ven, en hernhutisk
Pietist, i Virkeligheden en høist rørende Sværmer, der med
et Suk over Verdens Forfængelighed gjorde mig det
fortryllende Sted i Orden, men gjorde det med
samvittighedsfuld Forsynlighed og til redelig billig Pris.
Det var Snedker Holgersens gode Tid — efter Verdens
Tankegang. Efterat jeg var flyttet fra ham, gik det stærkt
tilbage for ham. Han blev mer og mer forfalden til
mystiske Grublerier og tabte sin Arbeidskraft. Da jeg lærte
ham at kjende, havde han endnu et Møbelmagasin i Salen
ovenpaa, men efterhaanden forsvandt det, han leiede hele
Forhuset ud og trak sig tilbage til Baghuset. Da jeg sidste
Gang besøgte ham i 1859 for at tage Afsked med ham,
fandt jeg en udmagret krumbøiet Skikkelse i en stribet
Nattrøie i et lille daarligt Værksted siddende over en
gammel Postil. Han vendte aandsfraværende glasagtige
Øine mod mig, rakte mig saa med Salvelse sin knoklede
Haand, og begyndte en underlig Tale om at være eet med
Gudfader og i Forløserens Blod at bære Korset for alle
hans Skabninger, og ønskede mig Velsignelse til den
Gjer-ning som noget, der skulde gjøres, men som han ikke lod
til at tiltroe mig Naadegave nok til. Han sukkede ikke
længer, men med et Suk skiltes jeg fra dette levende
Billede paa gammel tydsk Haandværkermystik. Dette var
mit første Indblik i Borgerstandens aandelige Liv i den
slesvigske By, og det viste mig strax, at her var adskilligt
andet at gjøre end at drive national Storpolitik.
Jeg leiede altsaa Mystikerens Værelser ovenpaa, paa
Salen nær, som han formedelst Verdens Forfængelighed
endnu ikke kunde undvære, og nu begyndte et uendeligt
Skriveri til den Dame, som havde lovet mig at tage de tre
pæne Stuer med Kjokken, Pigekammer og andre udvortes
Bekvemmeligheder under sin Varetægt. Rigtignok ikke som
i tidligere Dage hver Dage et Breve, for Brevene var den-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
