- Project Runeberg -  Mit liv og levned /
274

(1898) Author: Johannes Henrik Tauber Fibiger With: Karl Gjellerup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

end nogensinde. Ogsaa i denne Henseende har jeg mine
egne Ønsker, som du jo nok vil sørge for, bliver fulgte.
Dog vil jeg ikke nærmere omtale det her, men lægge det
ved mine øvrige Papirer i mit Messingskrin. Dersom jeg
skulde døe, vil det blive sendt til dig. Indholdet tager
du jo nok i Forvaring eller besørger det efter Adressen, og
Skrinet beder jeg dig beholde som en Erindring.

Saa veed jeg virkelig ikke mere, uden at jeg beder
dig at hilse Amalie og Edle saa meget, og bede dig selv
bære lidt over med mig. Du skal have al din mulige
Frihed til at gjøre dig lystig over mig, dersom jeg ikke
døer, al den fuldkomneste Ret til med stille Stemme at
tale om sære Forudanelser, dersom jeg virkelig gaaer bort
— Skade, du ikke er Mystiker. Men Sagen er, at Du i
begge Tilfælde vilde irre lidt i din Opfatning eller
Fremstilling, thi jeg er hverken latterlig, det jeg veed, eller
høitidelig, men et reelt fornuftigt Menneske, som gjeme
vil have Redelighed paa sine Sager. Gamle Anes
Logerende, som er Naalemagersvend, har gjort det samme
angaaende sit Værktøi. Idag var det protocolleret, og om
sex Uger skal det thinglæses. Seer du det, slet saamange
Ophævelser gjør jeg ikke.

Lev nu ret vel, kjæreste Johannes! Dersom jeg døer,
da tænk undertiden paa- gamle Dage, da jeg erhvervede
meget af hvad jeg siden gjorde Brug af, og hils Andreas
Lunddahl paa det hjærteligste.

Din hengivne Veninde Ilia Fibiger.«

Hun siger intet om hvad hun havde for, men ad
anden Vei erfoer vi det snart.

Da Pesten havde udraset, og hendes Hjælp ikke
længer var fornøden, forlod hun Hospitalet og vendte
tilbage igjen til sine Venner i Kannikestræde. Men som »en
lyssky Fugl« — som hun iøvrigt ikke var uden i
Indbildningen — befandt hun sig ikke vel i det daglige Liv.
Hun trængte til en Valplads, hvor hun kunde sætte Livet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:15:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fjmitliv/0288.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free