Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Endogsaa en af mine kjæreste Venner, Præsten i Moltrup,
Hertel, den fromme redelige og kjærlige Sjæl, varm
Fædrelandsven og slesvigsk Fører, gik saa vidt, at han sagde,
hvad jeg skrev, var ikke af Gud, men af Djævelen og
gjorde Mennesker fortvivlede. Men det var heldigvis til
Redactøren, han havde sagt det, ikke til mig, saa jeg
behøvede ikke at høre det.
Hvad der derimod var mig det sværeste, var
hvorledes det ville blive optaget af dem, jeg mindst af alle
vilde fjernes fra, de Elskede derhjemme. Min tro Hustru
behøvede jeg nu ikke at frygte for. Med sin rige Aand
og sit store Hjærte har hun altid fulgt mig, naar det
kunde lykkes mig at gjøre noget, der duer. Er hun ikke
med, maa jeg sande, at det ikke duer. Saaledes ogsaa
med dette. Ogsaa Søster Edle var altid hjemme i alt,
hvad christeligt er; og de andre gjemte helst paa deres
Følelser. Men der var endnu een, hende det allermest
kom mig an paa, min Moder. Hun vilde altid det
inderligste og høieste med mig, men nu fik hun en svær Strid
i sin Sjæl. Hun tilhørte en anden Tid, og havde havt
sit Livs Støtte i andre christelige Toner, dem hun da
endelig ogsaa kunde finde i Evangeliet, det er rigt nok
dertil. Nu skete det, hvad hun tidtnok havde frygtet, at
jeg fjernede mig fra hende, dette kunde hun ikke
udholde.
»Ak, Johannes! skriver hun: Du har kastet et Bjerg
imellem os, men vi maa see at nærme os hinanden. Vore
Veie maa ikke være adskilte. Kjærlighedens Gud vil
bære over med os begge, hvor vi ere faret vild.«
Det var iøvrig, som Moder sagde, at de rigtige
Hellige var ikke meget at stole paa, de var og blev
aandløse. De kunde ikke paa nogen Maade finde sig i,
at jeg ikke fordømte Dands, Skuespil osv, og ikke mere
indskjærpede Sabbathen. Og jeg kunde ikke finde mig i
den usande Lovtjeneste. Jeg vidste saa klart som noget,
at jeg tilhørte den modsatte Leir. Det vilde være ligesaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>