Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
har maattet gjøre den Erfaring, at andre Retninger ikke
synes om mig.
Det var et byrdefuldt Aar ogsaa i det huslige. Vor
smukke Bolig i Gammel Haderslev med Have ned til
Søen var bleven os opsagt, og da den nye, jeg havde
leiet ved Siden af Skolen, endnu ikke var færdig, maatte
vi for Vinterhalvaaret foreløbig flytte til et iøvrigt ogsaa
kjønt Hus paa Naffet. Det var dobbelt Flytning, Vintren
blev som de to foregaaende meget streng, jeg var vexelvis
ophidset af Hede og knuget af Kulde, og Legemet havde
ondt ved at holde ud. Dog foer jeg afsted i en tynd
Mandarin, og jeg husker, hvor glad jeg saae mig om, da
alt var stillet tilrette i den nye Bolig.
Langt værre var det, at Amalies Helbred ogsaa var
meget svagt, og medførte til Tider Tungsind, det var
svært for os begge at arbeide os igjennem. Jeg finder
fra det Aar adskilligt i mine Optegnelser, som levende
minder mig om vort dybeste Samliv. Saaledes:
»Netop som jeg havde skrevet den sidste Linie af
fjerde Handling i min Døber, kom Amalie ind, og som
hun desværre oftere gjør, udtalte hun sin dybe Melankoli
over som barnløs intet at have at leve for, og som en
aandsfraværende Mands Hustru heller ikke meget at støtte
sig til. Da hun ikke følte Lindring ved min sædvanlige
Trøst, blev jeg desværre heftig og skjærpede den til en
Tale om afgjort at leve for Evigheden. Hun svarede mig,
som Hiob kunde svare, med at afdække Sorgens
umaade-lige Dyb og at gaae i Rette med Gud, som var saa streng
mod hende. Jeg maatte betvinge mit utidige Døber-Mod,
og med Kjærlighed drage hende til det christelige Haab.
Og saa velsignet en gudhengiven Kjærlighed hun har, at
jeg aldrig har havt større Glæde end af den Inderlighed,
hvormed hun tolkede sin Bedrøvelse over sig selv, og sin
Længsel efter Frelsen. Vor Aftenbon fik meget at
betyde. «
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
