- Project Runeberg -  Mit liv og levned /
306

(1898) Author: Johannes Henrik Tauber Fibiger With: Karl Gjellerup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Og saaledes haaber jeg Tilgivelse for at jeg gik den
lette og grønnende Vei, ikke den trange og besværlige Sti.

I Sandhed, den har været ensom og vildsom nok, hverken
himmelsk eller jordisk, næsten lige langt fra Engle og
Mennesker.

Gute Nacht! Gute Nacht! Schlafe wohl!

Du maa aldrig tiere skrive til mig, som om jeg var
aparte christelig. I Livet og i Gjerningen har jeg ikke
mere end til yderste Nødsbehov.

Din trofaste Veninde Ilia.«

Skade, at dette ikke blev bekjendtgjort til Bedste for
Kvindesagen. Jeg tvivler ikke paa, at alle de, der skrive
Noveller, ville flokkes om min Veninde, jublende over »den
Magt, der lagdes i Kvindens Haand.«

Men atter Skade, at vistnok ogsaa de allerfleste Mænd
ville give hende Ret. Jeg burde derfor helst intet have
svaret, men smukt have taget mig denne Prædiken til
Hjærte, og baaret min Skam i Taushed. Men da jeg er
af en meddelsom Natur, kunde jeg det ikke. Jeg svarede
da med den sædvanlige Undskyldning, at større Digtere
end jeg havde valgt sig christne Emner, og at jeg ikke
havde ment andet dermed end saa godt jeg kunde at
forherlige vor Helligdom. - Men denne Tale indbragte kun
mig og de større Digtere yderligere Irettesættelser.

Da jeg saaledes var paa det nærmeste sat ud baade af
den synlige og usynlige Synagoge, maatte jeg søge min
Trøst i hvad jeg af Behageligheder kunde hore fra mindre
kirkelige Venner. Vilh. Marstrand skriver i Julen:

»Kjære Johannes! Jeg vil haabe, at dette Brev med
min Lykønskning til det nye Aar maa træffe dig i en god
Stund, hvori Sindet er roligt og gladt, saa at du gider
slaa en lille Passiar af med os herovre, thi jeg veed jo,
at din kjære Kone har været og maaskee endnu er meget
syg, hvad der jo har bedrøvet os meget. Eders By har i
det Hele været vel betænkt med slige Gjenvordigheder.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:15:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fjmitliv/0320.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free