Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
der ud hver anden Søndag, blev sluppen ind i den skumle
Gaard mellem Skildvagter og opplantede Kanoner, hvoraf
dog ingen vilde gjore Mennesker noget ondt, og steg op
under Taget, hvor et Loft var indrettet til en Slags Kirke.
Der prædikede jeg — efter en kort og lempelig Indgang
om Straffens Nødvendighed og Retfærdighedens Velsignelse
— med god Fred Naadens og Kjærlighedens Evangelium,
medens mine 80 andægtige Tilhørere saae uhyre
tungsindige ud.
Mod Foraaret tog jeg dem til Alters, og baade
derved og da jeg sidste Søndag i Marts holdt en
Afskedsprædiken for dem, forsømte jeg ikke, ihukommende vor
fælles Frelser, at give enhver af dem Haanden, hvilket
øiensynligt var det, jeg mest opbyggede dem med. En
hoi sorthaaret ret smuk Karl med et grulig sorgfuldt
Udtryk takkede mig underlig tilbageholdende med den
Bemærkning, at han aldrig havde troet, at Præsten kunde give
saadan En sin Haand. Han havde været med, da der
blev skaaret Halsen over paa nogle Uskyldige. En anden,
en svær firkantet Mand, med en ferm Forretningsmine,
blev tilbage for at tale i Enrum med mig. Han forklarede
mig med stor Selvsikkerhed, at det var en Feiltagelse, at
han ikke var bleven benaadet, men naar jeg nu vilde
anbefale ham, vilde han sikkert nok blive det. Han saae
ud, saa jeg nødig vilde have mødt ham paa en Vei. Og
da jeg forespurgte mig om ham hos Husets Commandant,
fik jeg at vide, at han havde været Anfører for en
Roverbande i Vendsyssel, og var den værste af dem alle.
Saa-ledes gaae de to Røvere paa Korset igjen til enhver Tid.
Vor Kirke blev endelig færdig efter Restauration, og
indviet i Efteraaret 1860. Som sædvanlig havde der været
megen Snak og Strid om hvad der var foretaget, og
Menigheden , det vil sige Blædels, var misfornoiet.
Kirkeværgen, Hofvinhandler Lorenz Petersen, var temmelig
egen-raadig. Som en rig Handelsmand var han i Forretninger
vant til at byde, mente ogsaa at forstaae at bygge, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
