Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ANDET KAPITEL.
FAMILIELIV.
Hovedstadsfolk pleie at have deres By meget kjær,
saa kjær at de mene, der intet Steds i den hele Verden
er til at boe uden der. De ægte Kjøbenhavnere have
samme Følelse. Som Hellenerne havde Jordens Navle i
deres Delfi, og Israeliterne i deres Tempelbjerg, findes den
Helligdom ogsaa paa Hjørnet af Østergade og
Kjøbmager-gade, hvor man stiller sit Uhr. Jeg har intet imod
denne fixe Idee, jeg har selv delt den, men den har dog
sine Vanskeligheder. Jo større en By bliver, desto
vanskeligere er det i det store Hjem at finde sig en Bolig, man
kan føle sig saa vel i, at man fornemmer, man har selv et
lille Hjem. Man flytter bestandig og finder det ikke, saa
gik det ogsaa os.
Bedst havde vi det, mens vi boede i
Kronprindsesse-gade, hvor vi fra en tredie Sal saae ud over Slotshaven,
men der var kun fire Stuer, og da Edle skulde have den
ene, blev der ingen Spisestue. Selskabet var omtrent det
samme som i tidligere Tider, den ene Dag var vi hos
Familie og Venner, den -anden havde vi dem hos os.
Vort Hjem var forsaavidt lykkeligt, og vort Samliv blev i
dette Tidsrum ikke forknyttet af nogen dybere Sorg; kun
eet Savn var der nu som før i vort Hus, der var ingen
Børn.
Saa skete det en mørk Vinterdag, det var vor
Bryllupsdag, den 29. November 1860, at min Cousine Amalie
kom ind ad Døren med en lille tre Aars Dreng ved sin
Haand. Hans Moder, hendes Søster Anna*), havde i det
Aar mistet sin Mand, Præsten i Landet og Ryde paa
Lolland C. A. Gjellerup, og var i det Efteraar kommen til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
