- Project Runeberg -  Mit liv og levned /
332

(1898) Author: Johannes Henrik Tauber Fibiger With: Karl Gjellerup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Medens vor Familiekreds saaledes blev udvidet, var
det mindre Tilfældet med vort Forhold til dens ældre
Led, Ilia og Mathilde. At vi var flyttede til Kjøbenhavn,
bragte os dem ikke nærmere. Mathilde var fraværende
ved sine Telegrafstationer, og Ilia gik afsluttet i sig selv
sine egne Veie.

Ilia havde samtidig med at vi forlod Haderslev,
opgivet sin Stilling som Overvaagekone ved Frederiks
Hospital, og dannet sig en ny Virkekreds. Hun vilde efter
sit lidenskabelige Hjærtes inderste Trang have Børn, som
hun kunde kalde sine egne, tog derfor Hittebørn til sig.
Mente dog ikke dermed at danne et ordentligt Børnehjem,
men indrettede sig efter sit verdensforsagende Sind som en
fattig Kone, der maa slide for Brødet til sig og sine
faderløse Børn. Hun leiede sig en af Smaaleilighederne i
Østerfælleds Arbeiderboliger, og sad der med sine Smaa
uden Tjenestepige eller anden Hjælp uden hvad hun
kunde skaffe sig hos en Nabokone, skjønt hun efterhaanden
sankede sig ikke mindre end sex spæde Stakler af den
usleste Slags, fundne efter Aviser eller hos Fattigvæsenet
og i Pleiestiftelser. Da saae man hende med et mørkt
Sjal over Hovedet og en Kurv paa Armen, gaae til Byen
for at hente sine Fornødenheder, og hjemme at feie, vaske
og koge Mad og sidde og flaske de mindste.

Et af dem kaldte hun sit eget Barn frem for de
andre, som nok ogsaa var hendes, men dog mere fra
Hjærtets Side; og efter sit mystiske Sværmeri talte hun
saaledes derom, at man kunde fristes til at troe, at hun
mente det bogstaveligt, eller i alt Fald havde drømt sig
saaledes ind i den Forestilling, at hun ikke kunde
undvære at leve i den. Det var et Pigebarn med et bredt
Ansigt med sorte tjavsede Haar, som var fundet nogent
indsvøbt i Avispapir paa en Trappe, og var blevet afleveret
til Politiet. Efter Bekjendtgjøreisen derom ilede hun strax
til Fattigvæsenets Contor og fik det udleveret til sig. Da
det var hendes eget, skulde det ogsaa bære baade hendes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:15:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fjmitliv/0346.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free