Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
at sige det, at det selv i en god Mening muligvis kunde
blive Folk til Skade, man kunde komme til at fortryde det.
Lige foran den lave Prædikestol sad Partiets Førere
med den dengang almægtige J. A. Hansen i Spidsen, og
jeg havde let ved at see, at allerede Texten, som jeg
læste med Eftertryk, begyndte at vække Uro. Anføreren
fixerede mig med sine skarpe Øine, og hele Talen igjennem
kunde jeg see hans Ansigt blive mere og mere ophidset.
Min Tale var dog ikke til det. Tiltrods for min Ærgrelse
over at være bleven paabyrdet denne ubehagelige
Forretning var den holdt i min sædvanlige Stil. Vel med
nogen kraftig Skildring af hvad alt Partivæsen fører til,
men uden at paabyrde noget af Partierne det mere end
dets Modstandere. Hovedindholdet var Opfordring til
Fordragelighed og Fred i den christne Kjærligheds Navn.
Men det hjalp ikke.
J. A. Hansen sendte strax Ministeren en skarp Klage
over Prædikanten, forlangte mig tilrettevist, og da dette
ikke lykkedes, formulerede han siden sit Forlangende
derhen, at det i Fremtiden ikke maatte tillades Prædikanten
selv at vælge sin Text. Det var vel ogsaa den, der blev
anseet for det egentlig fornærmelige, ligesom i Haderslev
Hospital, hvor den fornærmede klagede over ikke just
hvad de andre havde sagt, men at de »havde slaaet de
skrappeste Psalmer op imod hende.« Holt vor
Cultus-minister, og han holdt ikke af stærke Rivninger. Han
vilde helst stille de mægtige Modstandere noget tilfreds og
havde intet imod, om jeg fik en liden Rivaf for min
Vigtighed. Ogsaa de øvrige Regjeringsherrer var ilde ved
Sagen, man holder allermindst af at foruleiliges af
Præsterne. Venstre var rasende og raabte paa, at jeg
med mine Ord om det menige Folk havde angrebet
Grundloven. Forsaavidt sandt, jeg havde ikke anseet
vox-populi for vox Dei.
Ogsaa Kirkens fine Mænd var betænkelige. Fog tog
den Prædiken frem, han selv havde holdt for Rigsdagen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>