Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FEMTE KAPITEL.
AFSKED MED DEN GAMLE KREDS*).
Jeg havde levet den længste Tid af mit Liv i
Kjøben-havn, 13 Aar som Student og Candidat, og 15 Aar som
Præst, og Staden var bleven mit egentlige Hjem. Udenfra
seet var der intet Hus, der var mig fremmedt, og især i
den nordlige Del, hvor jeg mest havde min præstelige
Virksomhed, kunde jeg ogsaa ved de fleste af Husene
tænke paa, hvilke kjære Mennesker der boede bag
Vinduerne. Alle de, hvis Sorger og Ulykker jeg havde delt,
og hvis Festdage jeg havde været med til, vare mig kjære.
Jeg gik i Gaderne som i en Selskabssal, hvor jeg vel ikke
kjendte alle, men jeg kunde dog ikke komme gjennem
nogen Gade uden at møde Venner, og de pjaltede kunde
ligesaa vel opholde mig med en Samtale som de fine.
Dog som det gaaer i en god Omgangskreds, at i Aarenes
Løb, falder snart den ene, snart den anden fra, og før
man faaer seet sig om, bliver der tomt i Rækkerne.
Præsten tøler det mest, han maa begrave dem, han maa
ligesom offre det ene Liv efter det andet, og gaae ene
hjem. Saaledes gik det ogsaa i vor nærmeste Kreds.
Hvert Aar maatte jeg ved Graven udgyde mit Hjærtes
Klage over de kjære Slægtninge og Venner, og var der
end altid nok af Bekjendte, var dog de Gamle, de
egentlige borte.
Den første, vi mistede, mens vi boede i Kjøbenhavn,
var ogsaa den bedste, Familiens Sol, Farbroder Scavenius.
Han var med sine 70 Aar endnu ganske vel tilpas, ved
vanligt Humør og saae sund og rødmusset ud. Faa Dage
*) I den udladte første Del af dette Kapitel fortælles om Broderen
Christians Død og om Besøget i Kolding ved hans Begravelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
