Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirken. Jeg stod op, naaede derhen, og det gik, som jeg
oftere har erfaret, at naar jeg først er indenfor Kirkens
Døre, er Sygdommen udenfor. Jeg fik af mit fulde Hjærte
og under mange Taarer talt over den, der i Sandhed har
været mig en anden Moder.
Endnu en tredie Moder havde jeg, for de kjære
Kvinder har altid været mig gode. Det var gamle Tante
Christine Møller. Hun havde nu siddet Enke i 26 Aar,
men ført det samme gjæstfrie Hus, altid med sine ældre
og yngre Venner omkring sig, og altid den samme
statelige Dame, som ønskede at gjøre et godt Indtryk. Ogsaa
lykkedes det hende ganske godt at bevare sin Aands og
sit Hærtes Evner til sine 87 Aar, den sværmeriske Følelse,
den romantiske Tankegang forenet med blid rolig Holdning.
Ligesom Moder saae hun mig ogsaa gjerne som sin
Sjælesørger. Hendes Religion var en naturlig ren Kjærlighed,
hun troede paa Evigheden, men hun vilde gjerne leve,
hun fandt endnu dette Liv skjønt. Den sidste Dag, da
jeg sad hos hende og talte mildt christeligt, mens hun laa
afmægtig hen, slog hun sine Øine op imod mig og sagde
sukkende: Ja, det er sandt, men du kan troe, det er
tungt at døe. En Times Tid efter, sov hun hen, den
12. Februar 1867. Saaledes var der nu af den ældre
Slægt ingen andre end Moder alene tilbage.
Hun var nu over 80 Aar og sad med Fred hos min
Søster i Thriges Skolebygning. Hendes Helbred var som
i alle de sidste tyve Aar hun levede, meget svagt, men
hun holdt sin Aandsfriskhed oppe. Mine Prædikener, som
hun i mine første Præsteaar havde havt noget vanskeligt
ved at finde sig i, havde hun dog, da jeg forlod
Haderslev, i den Grad savnet, at jeg regelmæssigt maatte sende
hende dem, og* hun fik dem saa kjære, at hun med egen
Haand afskrev hele Bunker af dem, inden hun sendte mig
dem tilbage.
Da jeg i 1874 blev Landsbypræst, var hun 85 Aar,
og jeg kunde ikke længer tjene hende med mine Prædikener,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
