Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
skjældte paa Theevandsfolk og uldne Klæder og slog
kraftig ud dertil, fornam man en Sundhedsaande udgaae fra
ham, men det var kun Blendværk. Da han modellerede
mig i 1863, kunde han kun arbeide en Timestid ad
Gangen, hans Arme var for matte til at løftes længere
Tid. Aaben og hjærtelig som han var, uegenyttig og
uden Forfængelighed var det en Glæde at omgaaes ham.
Han var et af de fortræffelige Mennesker, der har Hjærte
for alt hvad der duer, og alt hvad der fører et naturligt
Liv saa smaat det end kan være. Han havde sine
Værksteder fulde af Træer og Dyr, Katte, Kaniner, Skildpadder
og Firben, Slanger i Træernes Grene og Fugle i Toppen
og han kjælede for dem alle. Og fik hans Barnebarn fat
i ham, kunde han gaae timevis med det paa Armen og
lade det nappe ham i Skjægget. Man sagde, han
for-kjælede og fordærvede Barnet, det gjorde han dog ikke,
hans egne Børn blev særdeles dygtige Mennesker. Den
ældste, Vilhelm er nu ligesom Faderen.
Kun Christendom kunde han ikke med. Udviklet i
en vantro Tid og paa Kant med den Tids smægtende
Romantik, havde han faaet et skarpt Syn paa Religionen.
Han levede og døde uden Kirke eller Præst, hvorfor skal
da en saadan Mand begraves fra Kirken, hvor kun Præsten
kan tale til hans Ære, og hvor det ikke er sømmeligt at
tale uden paa christelig Viis? Men deri er nu vi Danske
uforbederlige. Tankeløs Skik er det eneste, vi kunne
tænke os, og at dybere Spørgsmaal reises, have vi Skræk
for. Jeg holdt altsaa min Tale over ham i Frue Kirke
(17. Marts 1868) og mit Sind staaer mindst af alt til at
udelukke nogen af Synagogen. Der var jo nok at sige til
den store Mands Ære, og det Christelige havde jeg frit
Lov til at forbeholde mine tause Betragtninger. Om
Høyens Tale over ham ved Festen paa Akademiet har jeg
allerede talt paa sit Sted.
En anden Sag var det med Vilh. Marstrand, som
Aaret i Forveien havde mistet sin Hustru (26. Januar 1867).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
