Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
25
om end alting var gennemblødt, og koldt var det egentlig heller
ikke, især naar man kunde finde en lille Læplet, f. Eks. inde i
Gaarden ved Plankeværket. Hen i Gruset laa nedfaldne, trefligede
Ahornblade klask ned paa Jorden i Hobetal, andre krusede sig lidt
i Kanterne, buede Midten op eller stak Stilken i Vejret, ret som om
de endnu ikke vare faldne til Leje paa det nye Sted, de vare komne.
Engang såa det ud, som om et Blad hurtigt faldt ned af Træet;
men det var ikke Tilfældet; det var en vaad Spurv, der fløj ned og
satte sig i Gruset. Gud ved, hvad den vilde der, og lidt efter fløj
den da ogsaa igen. Siden kom der nok en og to; saa kom der et
Vindstød, der vendte alle de våade Grene i Vejret. En enkelt Gang
kunde der komme en Lysning i Skyerne op over Tagryggen, som
man kunde tænke sig, at det vilde klare op til godt Vejr; men saa
tabte det sig igen i det graa. Sommeren er forbi; der er intet mere
at vente, det staar skrevet paa alt. Men alligevel staar mån og
finder Fred i det Hele. Man tænker ikke — hvorfor skulde man
tænke? Man er ikke opfyldt af Vilje — hvad skulde man ville?
Man ser paa Intet, er opfyldt af Intet, og Intetheden opfylder
rundt om den hele Natur, har skrevet sit Mærke paa Buske og
Træer, hvorhen Øjet vender sig, ja paa Tiden selv, som den ligger
i Luften. Saa kan det falde En ind: »Hvor det i Grunden er
rart!« Alt dette »Noget« fik man forlængst nok af; men saa falder
Tanken igen hen i Intet, Uden at tænke over det trækker man sin
Cigaretmaskine op af Lommen, vender det blanke Laag, hvorfra
Lyset spredes i det fri, presser Tobakken og ser med langsomt
Velbehag Cigaretten komme frem. Rager i Lommen og finder et
gammelt, brændt Trærør, siden i en anden en Æske Svovlstikker.
Hvad har det Hast med? Intet, intet! Den blaåalige Røg staar sæl-
somt i den rene, vaskede Efteraarsluft, stiger op imod et Par strit-
tende Ælmegrene, som om den vilde danne en Kontrast imod det
vaade og raa i Naturen, men opgiver Forsøget og falder hen i Intet.
Der er noget udjævnende og formildende ved Efteraaret midt i dets
Barskhed, en sælsom Fred i Opløsningen. Hvad er der i Grunden
at være nedtrykt over i saadant Vejr? Intet, slet mtet. Hvad gør
det, om det ene og det andet, ja saa meget i Tilværelsen saa tit
paavirker En til modbydelig Kvalme. Naturen vil viske det altsammmen
ud paa samme Maade som dette her. Aflagte Klæder, der falde til
Jorden ligesom disse Blade. Men ligesom ved Træet bliver Stammen
4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
