Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38
Andet Kapitel.
Om Tilbagevending (Kredsning).
Have vi først klaret os Ligeløbet, kommer dets Modsætning
af sig selv. Lad os straks tage et Eksempel for at have et
Udgangspunkt.
29, En Mand gaar langs med en Plantage i sine egne Tanker,
det vil sige, uden at han egentlig tænker sig noget ved Omgivelserne.
Hans Tanker hæfte ikke ved, hvad han ser; de gaa andre Steder hen,
maaske ingen bestemte Steder, men ubestemt ud i Himmelrummet.
Han ser meget godt Plantagen og faar sjælelige Strømninger derfra ;
men de gaa bort i ham, komme ikke tilbage. Han kan godt gaa
meget længere, end han tilsigter, ja længere end det er ham tilladt;
thi han-har glemt baade Tiden og Stedet. Han er aaben, lige-
løbende og ubevidst, Det ér den Type. vi nu kende. Pludselig
faar han Øje paa en Tyr, der ståar paa Vejen. Det bevirker en
Typeforandring i ham. Han kommer til sig selv, kalder alle sine
omstrejfende Strømninger tilbage til Stedet, de gik ud fra, og nu
først bliver han sig rigtig bevidst, hvor han er kommen hen.
En velbekendt Typeforandring. Snese Gange om Dagen
maa vi saaledes kalde vore Strømme hjem til Stedet, som de
gik ud fra, naar der paa en eller anden Maade stilles Krav til os.
Hvad er det, der her foregaar?
Man fristes straks til at sige: »Manden besinder sig, fatter
sige, Det er imidlertid mg klaring; det er kun Benævnelser
paa Fænomenet. For i mM Benævnelser. Det refleksive i
disse Ord er rammende. Besindelsen (Fatningen, Samlingen)
er det, Manden er kommen noget bort fra, naar han gaar der i
sme egne Tanker. Men som sagt, det er kun Benævnelser;
RE
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
