Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
56
åndet for, end at den sidste Appel altid saaledes maa rettes
til Læserens Selvsyn, De sidste tine Spidser, som Forfatteren
i sm Ubehændighed har brækket, maa Læseren sølv rette op.
Det er for i øvrigt noget, en Læser saa udmærket kan gøre, ja
som man egentlig er berettiget til at fordre af en god Læser, at
han skal gøre. Det er først ved slig endelig Afpudsning, at
Læseren optager Sagen iblandt sine aandelige Ejendele. Først
naar en Læser er kommen saa vidt, at han kan udbryde: »Ja,
nu ser jeg nok, hvad Forfatteren mener; men han siger det ikke
godt, han fortegner det helt, siger noget andet, end han mener,«
først da foreligger der en virkelig Forstaaelse. Fra det Øje-
blik af er Forfatteren overflødig og maa helst gaa med sine
Værker; thi nu er det ikke nok, at de ikke mere behøves; men
de kunne gøre Skade ved deres Mangler. Læseren ved nu bedre
Besked, end Bogen kan give.
Der blev sagt om en bekendt Forsker, at han var lige ved
at naa Maalet, at der ligesom kun manglede en ganske lille
Smule — den sidste Smule, som det imidlertid er saa vanskeligt
at faa med. Det kommer an paa, om det overhovedet er muligt
at faa samme »sidste Smule« med, naar Talen er om noget nyt,
som Hjernerne ikke ere påssede til for endnu, og om Fejlen,
hvor det mislykkes, saa meget ligger hos vedkommende Forfatter
som hos Læseren. Der gives Ting, som Læseren ikke kan faa
serveret til Kaffe og Cigar i en magelig Lænestol; men hvorom
det hedder: »Vil Du med, saa maa Du virke«. De sidste Spidser,
hvori Tilegnelsen ligger, kan egentlig kun Læseren selv rejse.
Man kan ikke leve Livet for ham. Det maa han selv gøre.
Men for at naa til dette Selvsyn tror jeg, at der maa stødes
til Læserens Selvvirksomhed ved en Art aandelig Botanisering.
Han maa omgaas Kildeskrifterne, de upræparerede Originaler,
han maa have Lejlighed til at tænke over en Række Tilfælde,
hvis Indstilling i Systemet endnu ikke er forsøgt, Tilfælde, hvori
man taler om Fænomenet for Fænomenets egen Skyld, ikke for
noget Systems Skyld. Kun det kan kalde den Selvundervisning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
