Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’ 12.
gribes af en Følelse, som om noget snørede sig sammen i Méllemgulvet.
Dejligt er det da at staa og se paa en lille rask Vandstrøm ude i
i: Bakkerne, naar den skyller ned ad en stejl Skraaning. Hvilken i
| Friskhed og Fart! Alene Lyden er saa fornyende. Det er, som om
Sjælen aabnede sig imod den og løb med. Der er ikke Plads til
Kredsgang over for sligt Ligeløb. Hvor ejendommelig fremmed synes
man ikke, vor Tid staar over for Naturen og dens hele Tankegang!
i Og saa besynderligt netop paa et Tidspunkt, da man er utilfreds
med dens Modsætning. Hvad Grund have hine gode Borgere til at
trække sig ind i deres Skal og sørge over Tidens aandelige Ruin.
De kunne jo bare gaa herud. Her er ingen Ruin. Det er, som |
man ikke syntes, at her var aandeligt Liv at hente, som om
det var en gammeldags Betragtning. Naturen hører til hint gamle,
der altid bliver nyt, (Eks. 60). Det aandelige Liv kan udvikle sig
saa ildelugtende, det vil, saa er den lige frisk med den samme rene
Luft, det samme dejlige Lys som altid. Du Misfornøjede, som tror
at kunne vælte Skylden for Din egen Sygelighed over paa Samfundet
med den Paastand, at det ikke er Mennesker, der leve nutildags,
betragt det hele som en ubehagelig Drøm og kom herud, saa skal Du
i
KL
LW
|)
se noget, der endnu lever virkelig, paa gammel Vis. Og det er
tilmed det, hvormed Du alene har at gøre.
Dog er der stor Forskel imellem Landboere og Bymennesker paa
É dette Punkt. Landboerne ere kendelig paåvirkede af at være saa nær
Å ved Naturen, der hver Dag taler til dem om Ligeløb. Og saa have
| de Dyrene. Det er sikkert rigtigt, at det i hvert Fald i vore Dage
Å er sundere at omgaas Dyr end Mennesker. Dyrene lære os Ligeløb,
i Mennesker Kredsning. Navnlig vil en stor By altid udvikle Kreds-
É ning. Det Liv, der rører sig der, er rigtig noget, der kan kredses
om, en Hilsen af Vekselmægler T., et Pust af en fin Parfume i
i Forbigåaende, det sidste nye chic etc. etc. — ja egentlig er det
| ikke såa meget hver Enkelthed for sig, der optager En, som Sam-
Å fundslivet i det hele. Det kan aldeles binde Bymenneskers Tanke-
gang. Det kan en god Kjøbenhavner holde ud med at kredse om
gennem en hel Levetid i fuldstændig March paa Stedet. — Naar man
staar ovre paa Heden og ser ud over Landet uden anden Under-
holdning end et brægende Fåar i Nærheden eller en Brokfugl, såa
er der ikke noget at kredse om. Det viser altsammen udad,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
