Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4?
48. Lad os se paa en Begravelse. Det behover ikke at være
af nogen Slægtning. Den bekjendte N. N. siges at blive begravet
i Dag i Frost og Kulde. Man staar i forbigaaende stille et Øje-
blik og hører paa Musikken. Nu er det forbi med ham. Hvor
sært! den virksomme Mand! Naar Begravelsen er endt, og der
er kastet Jord, og Folk påa Hjemvejen begynde at fordybe sig i
Samtaler, én om Told paa Varer, en anden om Persontaxter
paa Statsbanerne, naar det stormfulde Liv er gjemt hen til For-
glemmelse, uden at nogen synes at tænke en Tanke derved, —
kan man føle en egen Sitren indvendig. Det er, som man blev
opholdt midt i sin Fart. Man kan ikke lægge det fra sig. — En
saadan Stemning er besynderlig rig paa Muligheder. Alt ses som
i en renere, mere egentlig Belysning, end ellers. Man kommer
til at tænke paa saa mange Ting. Medens man gaar ned ad Al-
léen, og Vinden blæser visne Blade tværs over Vejen, og Sneen
fyger efter, ligesom for at dække til, hvad der ikke længere skal
røre sig, lege alskens Tanker om: ,,den betydelige Mand død...
Hvor rig er dog Naturen, at den har Raad til at lade saa meget
opraadne"! Der stod just en ung Pige. ,,Du her med brogede
Baand", tænkte man, ,,hvor det passer lidt! Du er ikke paa din
Plads her"! — Man anstillede just Betragtninger over Alvorens
Modsætning til de brogede Baand, da pludselig en drilagtig Tan-
ke paastod, at hun netop havde sin Plads her, at Stemningen
just maa fremhæve hende, at Opholdstilstanden just maa adle
den hele Omgivelse. Uden at mærke det førtes man af Rystelsen
ind i en Tænkning.
19. En Efteraarsdag sildig rasede Uvejr uden for. Alle om-
kring vare i Seng, og der var ganske stille i Huset. Regnen
piskede paa Ruden, og Stormen tordnede i Trætoppene i den
morke uhyggelige Nat. Stumdum peb det i Dørene eller suk-
kede i Skorstenen. Man folte sig mærkelig alene. En saadan
Stemning kan have noget vist rystende ved sig, noget højtidelig-
gjorende; men samtidig noget aandig vækkende og tankefrem-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
