Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
47
en Bakke med en tung Slæde. Vejen op ad er den ubehagelige;
men er man forst kommen op, såa har man Muligheder i sig.
Paa Toppen af Bakken — efter Overvindelsen — besidder Slæ-
den Evne til selv at glide: den rummer ligesom en vis Mængde
Lykke i latent Tilstand, en Lykke, der netop er tjent ved Ube-
haget (Ækvivalens). Lykken kommer ikke til Udbetaling, for
Slæden glider ned og atter udgiver sin fortjente Formue, men at
den er til Stede, kan mærkes glimtvis. Lad os se påa en Exa-
mensmand i Halvaaret, før han skal op. Han befinder sig i en
Tid fuld af Selvovervindelser og Ubehag, han bestiger Bakken.
Han vil i denne Periode tit mærke Glimt, der tyde paa Tilste-
deværelsen af Mulighedsværdi. Staar han i et Mellemøjeblik
ved Gardinet, og ser ud ad Vinduet paa Stakittet og Spurvene
i Sølskinnet, saa er det ofte med den Følelse: .,Hvor kunde dog
Verden ikke være dejlig, naar man ikke ... 0. s. v.” — Slæ-
den vil et Øjeblik glide ned ad Bakken, men han holder den
tilbage. Han maa holde sig i Opholdstilstand —. Naar kan se-
nere et Stakit og et Par Spurve skaffe ham saa smukt et Sjæls-
øjeblik? Og hvor kan man i en saadan Periode ikke udmale sig
Tiden efter Examen som et Paradis! Man skriver lange Huske-
sedler over, hvad man skal foretage sig, naar Frihedens Dag
kommer; omsider kommer den, men uden at Paradiset kommer
med. Lang Tid efter Examen, naar den første Rus har sat sig,
og Slæden er kommen ,i Bund", mindes man Huskesedlen og
tager den frem for at se, hvad man nu yderligere skal delika-
tere sig med, — Saa staar der lutter Barnestreger noterede. Man
kan ikke tænke sig, hvorfor man skulde gjøre disse Ting. Man
har ikke det Syn mere, hvormed Sedlen blev skreven; med et
snusfornuftigt Smil ser man paa den og lægger den hen til
Erindring. At hin Bakketid var rig, ses ogsaa af de Billeder,
hvormed den har aftrykt sig i Erindringen. Tit mindes man
med Behag de Aftener, da man såd og arbejdede ved Lampens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
