- Project Runeberg -  Ludvig Feilbergs Samlede Skrifter. Anden Udgave /
50

(1918) Author: Ludvig Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

50

Strandvejen, det er endnu før den Tid paa Aaret. da Folk i Byen
ere begyndte at se efter Landet. At komme uden for Staden er
helt uvant. Man gaar alene, lyttende til de forskjellige natlige
Foraarsbebudere, til Froerne, der allerede begynde at røre sig
omkring i Dammene, frembringende en Art snorkende Lyd som
Forløber for egentlig Kvækken, til Rylen, der lader sin lille hyg-
gelige Stemme høre nede fra Stranden, og til Vildgæssene, som
man hører trække højt oppe, uden at kunne se dem, alt mens
deres hæse Skrigen skifter Retning og taber sig mod Nord. Lige-
som en Snegl, der efter en mild Regn kryber hen ad en Blad-
stilk, med et vist vederkvæget Udseende spiler sine Følehorn
ud til den yderste Grænse uden Frygt, saaledes er det, som
Sjælen i saadanne Øjeblikke forsigtig kom ud af sit Hus og i
Naturens milde Stemning og Stilhed spilede sine fineste Traade
ud for at indaande Friskhed. Gaar en Mand et Øjeblik forbi,
er det, som om noget i én trak sig tilbage og tøvede, til han var
borte. Naar alt igjen er stille, naar man kun hører den enlige
Harmonika i det fjærne og Hundeglam fra Bondergaarde paa
Landet, strækker det sig atter frem.

Denne Strækken sig frem saa langt, man kan, er den, vi
tænke os ved Strakthed! Det karakteristiske derved er en vis

»Gaaen til Grænsen",

Enhver har bestandig en Grænse, som han kun i hin strakte
Tilstand lige kan naa, og ud over hvilken han ikke kan komme.
Beliggenheden af den er forskjellig hos de forskjellige. Én tager
Dansen som en Alvorssag, en anden som en Kaadhedssag, én
nyder med Munterhed, hvad en anden nyder med Lidenskab;
én fyldes med Alvor ved at virke som Medlem af Arbejderfor-
eningen, en anden ved at høre Tale om Penge, en tredje ved
Lyden af raslende Silkekjoler i Saloner, en fjerde ved Betragt-
ning af Stjærnehimlen. Grænsen varierer endøg stadig hos den

enkelte under Udviklingen. En ældre Mand, der saa’ en ung

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:20:51 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/flsamlede/0058.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free