- Project Runeberg -  Ludvig Feilbergs Samlede Skrifter. Anden Udgave /
76

(1918) Author: Ludvig Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

76

er den dirigerende, den Tænkning, som f. Ex. Forretningsman-
den har, naar han gjør sit Pengeregnskah op og lægger Planer
til Forretningens Drift og Udvidelse. Her er ikke Tale om Ve-
getation, men om Selvstyrelse. Tankerne ledes og fores af Man-
den selv; Tøjlerne ere intet Øjeblik ude af hans Haand. Gros-
sereren sidder ikke saaledes vegetativ og modtager sine Ind-
fald som en Gave, han har alt, hvad han skal bruge, er rigtig
godt hjemme i Tingene, ,,har fat" i fuldeste Maade. Han er
alt for dygtig og klog en Mand til, at han skulde sidde saadan
og famle. Vor lagttager er kommen til Grosserertænkning, den,
der havde Flidsværdi, men ikke Mulighedsværdi (se Pag. 11—
12). Han er aabenbart færdig. Hans Forsog er endt.

Se vi nu tilbage paa dette tabte Slag og spørge om Aar-
sagerne til den usædvanlige, højst paafaldende Magerhed, hvor-
af Manden saaledes efterhaanden blev besjælet, da have vi
næppe nogen anden tænkelig Forklaring derpaa, end at den
maa have været en Folge af Beflitningen, Man kan ligesom
føle det, føle hvorledes Beflitning hæmmer hin allerhageste
Rørelse af Mulighedsværdi i én og gjør én til Filister. Lige saa
lidt som det kan nytte at trække i en Spire for at faa den til
at voxe, lige saa lidt kan Beflitning fremkalde de helt nye Ting
i Sjælen. En spirende Tanke maa udvikle sig ganske af sig
selv, ikke ledet i nogen Retning, ikke styret efter nogen Plan,
ret som Vildbækken, der selv opsøger sin Vej.

En pudsig lille Bekræftelse paa Rigtigheden af denne Op-
fattelse kunne vi faa, hvis vi til Slutning endnu ville skjænke
Manden et Øjebliks Opmærksomhed. Han sidder og ser påa
dette og hint, paa Figurerne i Lampefoden eller Billederne paa
Væggen, prikker med Pennen i Bordet, lytter til Oljens sagte
Sprutten og Surren i Lampen. Den mægtige Summen fra en
stor Spyflue, der kredser om i Værelset, tier et Øjeblik, men i
næste atter summer i en Krog oppe ved Loftet, eller hen forbi

Lampen, giver omsider hans udpinte, vistnok blodtomme

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:20:51 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/flsamlede/0084.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free