Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
125
lil at lukke alle overfiødige Udløb, til at slaa ind paa Arbejdets ind-
snævrede Stemning, der saa ofte gjør det ført og kjedeligt.
Omsider gaar Toget, Interessant er det at se, hvorledes Stæn-
gerne i Lokomotivet begynder at røre sig, bevægende sig imellem
hverandre. Det er, som om at et stort Leddyr (en Hummer) begyndte
al sprede sine Lemmer. Dorsk øg langsom skyder Stempelstangen
sig ud af sin Bane, såa langt den kan komme, vender den store
Krumtap for atter med sej Langsomhed at trække sig ind i sit Hyl-
ster. 1 det Hensigten med Bevægelsen tydelig spores, faar den Ud-
seende af en Livsytring. Mærkelig er den Evne, Lokomotivet har til.
som man ofte udtrykker sig. at kunne ., gaa af sig selv", det vil sige
fortsætte sin Virksomhed uden Menneskehjælp., naar det én Gang er
sat i Bevægelse. Maskinen bevæger selv sine ,,Glidere", ved Hjælp
af hvilke Dampen paa hensigtsmæssig Maade vexelvis ledes ind paa
den ene og paa den anden Side af Stemplet. den pumper selv Vand
ind i sin Kjedel (drikker). den puster selv til Trækket i Skorstenen
(drager Aande). ja vilde man indreite et Lokomotiv saaledes, at det
med visse Mellemrum kastede Kul ind paa sit Ildsted (spiste), maatte
det kunde foretage meget lange Udflugter uden mindste Indblanding
fra nogen Fyrbøders Side, Lokomotivet har, hvad man kunde kalde
mekanisk Subjekiivitet. Det kan indvirke paa sig selv
(Selvfang)”), er i Siand til at anvende en Del af sin Kraft
til Frigjørelsen af egne Kræfter. Ogsaa heri ligger en
fuldstændig Overensstemmelse med Forholdene i et Menneske. Men-
neskets Subjektivitet er jo ogsaa af mekanisk Natur, Det er det, som
Samlingen har vist. at Beflitning. Etablering, ydre Persønlighed og
alle disse subjektive Fænomener staa i Forhold til Arbejdsvirksom-
hed alene, ere uden Slægtskab med Indskydelsesvirksomheden, det
levende i Mennesket. Menneskets Subjektivitet, siger Samlingen, er
en Funktion af den selvsamme Virksomhed (Arbejdsvirksomhed),,
der virker i Lokomotivet. Den er ganske at parallellisere med Loko-
x) Talen om Selvfang føjer sig her paa en illustrerende Maade til
Pag. 113, hvor man var i Forlegenhed med at se Forskjel paa Selvfang
og Fang ganske i Almindelighed. Man fristedes til at antage ethvert Fang
for et Selvfang. Ved Lokomotivet forholder det sig saaledes, at Selvfang
og Fang ikke cre identiske, men at ethvert Fang er ledsaget af et Selv-
fang. Lokomotivet kan jo slet ikke rore sig, uden at Glidere 0.5. v. strax
tillige sætte sig i Bevægelse. Man kunde paa saadant Grundlag vende
korrigerende tilbage til hin Betragtning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
