Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
125
knyttede til hinanden i deres Virkning, em levende, som alene skaber
og indleder de nye Rørelser, og en død, der kun virker til Fortsæt-
lelse af den Mulighed, der én Gang er anvist, som alene udfører og
forplanter (Omsætningsvirksomhed, Inertivirksomhed).
De fleste Mennesker leve med meget ufuldkomne Forestillinger
om Grænsen mellem det levende og det døde. Dette, at en hél Side
af Menneskets Virksomhed og tilmed den i det daglige Liv mest
fremtrædende skulde være død Natur, er en Tanke, hvorpaa de fleste
enten slet ikke indlade sig, eller paa hvis allerbåageste Forstaaelse
man i hvert Fald ligesom ,, lurer", Skjævheden i den almindelige
Opfattelse er i saa Ilenseende let forklarlig. Den skriver sig ingen-
lunde blot derfra, at de fleste fra Barndommen af ere blevne væn-
nede til stiltiende at forudsætte, at alt, hvad der er i Mennesker og
Dyr, er af levende Natur, men langt mere fra forskjellige vildledende
Forhold. Vi have allerede berørt, at det sig bevægende Lokomotiv
lignede et levende Væsen; Arbejdsvirksomhed har, selv hvor den
træffes uden for Organismer, noget vist levende ved sig (,,levende
Kraft" i Fysiken): man kunde tale om et vist ,subjektivt Be-
drag", der overalt knytter sig til dens Fremtræden. De gamle hen-
lagde Liv i Vind, Bolger o. desl.; allerede den simple Bevægelse kan
sætte Fantasien i Virksomhed. Ilvor meget mere maa det ikke gjælde
om Bevægelsen ,,af sig selvf hos Lokomotivet! Gaa langs op ad en
Jærnbane, naar et Tog kommer farende. Selv om man gaar i fuld-
kommen sikker Afstand, kan man næsten ikke undgaa at blive gre-
ben af en vis uhyggelig, halv overtroisk Følelse. Man synes at se
et rasende Uhyre. Og dog ser man det maaske hver Dag, kjender
dets hele Indretning og véd, at det er bygget af Jærn og ved Menne-
skehænder. Helt anderledes vilde det vel stille sig, hvis man var en
fremmed, der aldrig tilforn havde’sét Lokomotiver, og i hvor høj
Grad anderledes maa det saa ikke stille sig, naar man staar over
for den menneskelige Maskine, der er uendelig mange Gange mere
fuldkommen og sammensat, som ikke er bygget af Menneskehaand,
og om hvis maskinmæssige indre Indretning de fleste i vor Tid —
mangen Gang de forholdsvis dannede — kun besidde den tarveligste
Kundskab. Hvor forberedt bør enhver ikke være paa subjektivt Be-
drag i uhyre Maalestok over for en saadan Maskine!
Og dog, maa vi her strax tilføje, er dette ikke det eneste vild-
ledende Forhold, hvormed man har at strides. Der er et andet, der
næsien er værre: det er den i Mennesket forekommende inderlige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
