Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
149
hvad der i økonomisk Ilenseende er det mest ødelæggende, Menne-
sker, som i Mangel af bedre Kundskab planmæssig arbejde paa at
udrydde netop del, der alene er af Værdi (Egentlighed). Man ser
Folk vejlede og opdrage deres Børn til Udvikling og Fremgang i
subjektive Retninger, der bevislig ere skæbnesvangre for Børnenes
hele Velfærd; man ser Mennesker, der, som det synes, ligge inde
med alle Muligheder for en lykkelig Existens, indrette deres Liv med
en saa øjensynlig Uvidenhed om de simpleste aandige Krav, at de
til Slut blive mere at beklage end de allerfattigste. Ja Misforholdet
kan stundum blive ligefrem pudsigt. Man ser Folk af den fineste
Dannelse udvikle Kundskabsforraad i Henseende til Sprog, Literatur
o. desl., mens de i Henseende til sjælelige Spørgsmaal af den aller-
højeste Vigtighed ere saa aldeles nøgne, at de i en vis Forstand
gjærne kunne siges at staa lavere end Dyrene, idet de forlængst have
forskjertset det sunde Instinkt, hvoraf disse ere i Besiddelse.
Ved Betragtningen af den moderne Tidsaands Økonomi kommer
man mere end én Gang til at tænke paa en Bjærgstrøm, der tumler
sig mellem Klipperne og ved sine Vanddeles uøkonomiske Bevægel-
ser uden Plan og Orden saa at sige slider hele sin indeholdte store
Kraft op imod Bjærget til ingen Nytte. Snart løber den store Om-
veje, snart spreder den sig i utallige smaa, stojende Caseader, der
hver for sig forspilde sig i Brusen og Spektakel, snart arbejde Delene
mod hverandre, dannende unyttige Hvirvler, der modvillige føres
bort af Strømmen, snart tordner det hele i en Afgrund for rént at
knuses og splittes til det fineste Skum mod Klipperne. Hvor vildt og
uokonomisk er ikke sligt Løb! Mangen en Kraft, som kunde have
været ført til Nytte, gaar derved til Grunde. Saaledes er den folke-
lige Sjælsøkonomi i vor Tid.
Hvor velsignelsesrig vilde i saadan Tidsalder ikke en Folkeviden-
skab kunne være, der med den enkelte Persons sjælelig okonomiske
Tarv for Øje gik uden for Studérkamret søgende at gjøre sig til hver
Mands Ejendom!
Man har talrige ,,anvendte Naturvidenskaber" (polytekniske Vi-
denskaber) med det daglige praktiske Livs Behov og Økonomi for
Øje. Hvorfor har man ikke ,,anvendte Naturvidenskaber" paa sjæle-
ligt Omraade? Hvorfor har man ikke en folkelig, praktisk Sjæls-
videnskab (en personlig anvendt Naturlære). der kunde forholde sig
til Naturlære omtrent, som f. Ex. teknisk Kemi forholde sig til
Kemi? En saadan Videnskab vilde anbefale sig til den enkelte ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
